Mariagerfjord Gymnasiums 50-års-jubilæum

Bloggen er sat i bero

2011-03-21T19:35:00.000+01:00

Som det fremgår, bliver denne blog ikke længere opdateret.

Vi henviser alle interesserede i skolens 50-års-jubilæum til følgende sider:

Først og fremmest til skolens nye Facebook jubilæumsside
skolens egen hjemmeside
skolens jubilæumshjemmeside med de mange billeder
Facebookgrupperne for gamle elever

Skolens logo

2010-09-26T19:42:00.003+02:00

I forrige indlæg brugte jeg "Vennernes" logo. Det er en variation af skolens nuværende logo. Det ny logo, som også ses på denne side blev officielt taget i brug første skoledag 2008. Som det måske fremgår af billedet, var den 13/8 også en dag med kraftige byger.

På billedet ses rektor Jette Engelbreth og borgmester H.C. Maarup på skolens tag, hvor den egentlige afsløring fandt sted. H.C.Maarup er i øvrigt også selv HF-student fra Mariagerfjord Gymnasium fra 1974 - den første HF-årgang.

Logoet er tegnet af Anne Johnsen Kofoed (student fra 2007) og designet af Tina Woods fra Prinfo, Hobro.

Vennerne

2010-09-20T10:58:00.001+02:00

Mariagerfjord Gymnasiums Venner afholder
generalforsamling
på gymnasiet mandag den 4. oktober kl. 15.45

Du kan læse mere om dem på Vennernes hjemmeside.
I daglig tale er de kendt som "Vennerne" eller MGV og har har eksisteret i rigtig mange år. Tidligere hed de selvfølgelig Hobro Gymnasiums Venner. Hvis du har en god historie om, hvordan du eller din klasse er blevet hjulpet af Vennerne, kan du sende den til Henrik Strange Hansen eller lægge den som kommentar til dette blogindlæg.

Ved du, hvornår Hobro Gymnasiums Venner blev stiftet?

Aktivitetsdag 17/9/2010

2010-09-18T16:24:00.001+02:00

Også i år blev der afholdt aktivitetsdag på skolen til trods for det blæsende og våde vejr.

Her konkurreres i gummistøvlekast som en af en lang række aktiviteter. Sammen med det faktum at mange elever slet ikke har sovet inden denne dag, er det ikke mærkeligt at en del elever kommer til at se meget trætte ud:

Her er det 2ab i deres egen tolkning af temaet: Det vilde vest.

Ved du hvornår de gamle idrætsdage blev ændret til aktivitetsdage? Hvornår blev der indført temaudkklædning?

Det måtte jo komme..

2010-09-17T17:22:00.000+02:00

Efter at have ophængt billeder af elever på væggen ved lærerværelset, har vi nu, hvor vi nærmer os 50-års jubilæet, overskredet en grænse.

Forleden måtte vores pedeller sætte skinner op på væggen til højre for døren for at alle de forhenværende elever kan være der.
Og så mangler vi stadig elevbilleder fra 1970'erne -
har du private klassebilleder fra de år, hvor skolen ikke tog billeder, så vil vi gerne låne dem til kopiering.

Reorganisering

2010-09-11T13:15:00.000+02:00

Vi er begyndt at dele de to hovedsider på Jubilæumssiden op i mindre stykker. På den måde bliver det nemmere at finde, hvad man søger og det bliver hurtigere at få siden frem på sin computer.

Samtidig opfordrer jubilæumsudvalget alle tidligere og nuværende elever til at hjælpe med at få sat elevnavne (og helst også årgang) på de rigtigt mange billeder som allerede er lagt ind. Kan du hjælpe os med navne (eller med endnu flere billeder eller video) så send en mail til Henrik Strange Hansen.

Ruben Søltoft

2010-09-08T12:08:00.003+02:00

Den 4/9 2010 vandt Ruben Søltoft (årgang 2006) DM i stand-up!

Nye tider på Mariagerfjord Gymnasium

2010-09-06T08:49:00.002+02:00

Vores store samlingssal er ikke længere stor nok. Så hvad skal man gøre med 500 siddepladser på stolene - 600 elever og mere end 70 lærere?

Stolene er væk og alle sidder på gulvet.
Foto: Henrik Damsgaard

Det lærte jeg: Gå til kilderne!

2010-07-30T00:02:00.003+02:00

Af Helle Schøler Kjær, Hobro Gymnasium 1970-76, to år i realen, tre år i gymnasiet, afbrudt af et års udlandsrejse!

Det startede med Kirsten Madsen (som nu hedder Kirsten Huusom). Hun var ung, hun var skrap, og hun havde en pointe: Kilderne. De skriftlige kilder. Gå dem igennem. Læs dem nøje. Tag stilling. Vi havde Kirsten til historie, og vi lærte kildekritikken med Cuba-krisen som eksempel. Det var i midten af 1970’erne, da den kolde krig endnu stod på.

Husk på: Vi var en generation, som vidste, hvor vi var den dag, vi hørte, at den unge amerikanske helt, præsidenten, John F. Kennedy, blev skudt. Jeg for eksempel var syv år gammel og stod under halvtaget ved gymnastiksalen på Assens Skole, da nogle af eleverne kom løbende og fortalte, at Kennedy var blevet skudt. Vi græd.

Vi var også en generation, der ikke kunne slå alt op på nettet......

Læs mere på hjemmesiden http://www.mf-gym.dk/jubi50/

Sommerferie

2010-07-07T11:45:00.000+02:00

Nogle traditioner ændrer sig ikke.
Vi laver ikke så meget i sommerferien (undtagen de håndværkere der har travlt med at forny skolens tag og bygge udvidelser).
Så bloggen ligger temmeligt stille indtil ferien er ved at være forbi.

Skolekomedie Genboerne i 1976

2010-06-28T12:59:00.000+02:00

I 1976 opførtes Hostrups klassiske komedie Genboerne som skolekomedie, og billeder fra den er lige dukket op. Man kan se flere på jubilæets hjemmeside: http://www.mf-gym.dk/jubi50/elever.html. Vi mangler billeder til flere forestillinger, så hvis man ligger inde med billeder fra skoleforestillinger, så indsend venligst en elektronisk kopi til offentliggørelse.

Gamle og nyere traditioner

2010-06-27T10:38:00.000+02:00

Ved dimissionsfesten har det nu i en årrække været tradition at lærerkoret (som kun optræder denne ene gang om året) synger en lokal udgave af Kim Larsens "De smukke unge mennesker". Selvom traditionen ikke er voldsomt gammel, har det allerede været nødvendigt at ændre teksten flere gange p.g.a. ændringer i f.eks. karakterskalen.

På billedet ses lærerkoret i funktion fredag den 25. juni 2010.

Mundtlig eksamen 2010

2010-06-21T12:27:00.000+02:00

I år har vi så mange mundtlige eksamener og årsprøver i gang samtidigt, at vi har været nødt til at indrette særlige forberedelseslokaler. Det medførte at elever og lærere søgte rundt på skolen for at finde B24 (hvor billedet er taget). Det plejer jo altid bare at blive omtalt som "Salen"

Julefrokost for lærere - før og nu

2010-06-19T12:08:00.004+02:00

I mange år afholdt personalet den årlige julefrokost på Fyrkat møllegård. Det var ofte både festligt, underholdende - og langvarigt! I 1991 havde et hold 'vejarbejdere' (i skikkelse af Bjarne Albrechtsen, Henrik Damsgård, Aksel Busck og Jens Peter Hansen) indfundet sig for at synge og spille 'Asfaltsjakket'.

Nye kolleger blev som regel bedt om at komme med en ny teori om Fyrkatborgens brug, og der har været mange formentlig gennemresearchede teorier om f.eks. Fyrkat som en form for boldspilsbane eller om Fyrkat som et pejlemærke fra rummet. Ingen af teorierne har dog haft held til at nå frem til mere videnskabelige tidsskrifter.

Nuomstunder afholdes julefrokosten normalt på skolen.

Eksamen uden papir og blyant

2010-06-19T08:53:00.002+02:00

25. maj 2010 var der studentereksamen i dansk stil.
Det var der vel intet særligt ved. Og dog..
Vi holdt eksamen i idrætshallen, hvor nogle måske husker eksamen som noget, der altid foregik i salen eller i gymnastiksalene.
Alle elever havde en bærbar computer stående på bordet. Næsten alle er elevernes egne computere.
For første gang skulle ikke alle elever skrive dansk stil. For en gruppe elever var skriftlig dansk ikke blevet trukket ud (Så SKAL de til gengæld op i mundtlig dansk).
Næste år går vi et skridt videre. Der skal de første eksaminander til skriftlig dansk besvare opgaver, der forudsætter, at de har internetadgang under besvarelsen.

Det er snart længe siden at eksamenstilsynets hovedopgave var at dele mere papir ud.

Nye traditioner

2010-06-14T08:19:00.000+02:00

Onsdag 19.maj blev Amalielegatet uddelt for femte gang. Modtageren, Mette Nørgaard Winther, fik overrakt 1000.- kr. af Flemming. K. Christensen, Beauté Pacifique. Prisen gives en gang om året til en pige i 1.g, som i ganske særlig grad har gjort en indsats for, at alle piger i hendes klasse er blevet inddraget i fællesskabet.
Amalielegatet er således en nyere tradition, hvad der vel også understreges både af uddelingstidspunktet og af understregningen af det sociale sammenlignet med vore gamle legater, der for det meste gives på grund af en faglig indsats.

Studenter- og HF-billeder

2010-05-09T14:01:00.000+02:00

Fra perioden ca. 1975 til ca. 1980 blev der ikke taget officielle billeder af studenter og HF'er. Dem mangler vi på vores elevbilledvæg.

Men selvom der ikke blev taget officielle billeder kan der jo godt eksistere klasse- eller studenterbilleder fra disse klasser. Vi vil meget gerne have lov til at affotografere sådanne billeder,så vores samling af gamle elevers billeder kan blive komplet. Den eneste klasse vi har er 2z 1981.

Lærerværelsets kageklub

2010-05-08T12:30:00.000+02:00

Hver fredag i spisefrikvarteret serverer Kageklubben kage for sine 10-14 medlemmer. Det har den gjort siden 1979, så det er blevet til rigtigt meget kage i tidens løb. I mange år blev Kageklubben styret af Ingrid Martinsen, men i dag har den ikke længere den samme faste struktur.

Ved Kageklubbens møde den 7. maj havde Karen Bente Andersen bagt Missisippi Mud Pie. Det er en meget velsmagende og slet ikke slankende kage, som for nyligt i et TV-program (Spise med Price) blev sat i forbindelse med Elvis Presley.
Derfor havde Vagn Hendel (klubbens ankermand) pyntet bordet med Elviseffekter og dæmpet Elvismusik.

Rindalismen på Hobro Gymnasium

2010-04-29T13:16:00.004+02:00

For et år siden døde Peter Rindal, manden der lagde navn til kampen mod Statens Kunstfond og den statslige støtte til "uforståelige og latterlige kunstværker".

I 40-års jubilæumsskriftet havde vi følgende lille billede og billedtekst om sammenhængen mellem Peter Rindal og Hobro Gymnasium:

Klik på billedet for et større billede!
Har du et bedre billede af skulpturen - evt i farver, hører vi gerne fra dig.

Nye persienner

2010-04-22T18:27:00.000+02:00

Det ser måske ikke ud af så meget----, men vi har glædet os til at få repareret de meget gamle og helt opslidte persienner på sydsiden af skolen.
Nu hænger der nye persienner over det hele og elektrikerne er også næsten færdige med at justere motorer og betjening.

Ansættelser

2010-04-16T17:32:00.000+02:00

Vi er nu kommet ind i den periode af året, hvor der slås stillinger op.
Også i år er der opslået stillinger på Mariagerfjord Gymnasium og ansættelserne finder sted i disse dage.
Du kan følge med i hvem, der er ansat og hvornår og hvorlænge i oversigten på vores jubilæumshjemmeside.

Har du en historie at fortælle?

2010-04-04T10:23:00.003+02:00

Jubilæumsudvalget prøver at finde tidligere elever, som har en god historie at fortælle.

Mange tidligere elever på Hobro Gymnasium og Hf-kursus / Mariagerfjord Gymnasium har efter skoletiden oplevet noget interessant, har en spændende karriere, har skabt noget eller ???

Det kan være dig selv, en klassekammerat eller årgangskammerat, men skriv til os og fortæl om det, så kontakter vi jer og aftaler nærmere.
Kontaktadresse: sh@mf-gym.dk eller almindelig post til: Jubilæumsudvalget, Mariagerfjord Gymnasium, Amerikavej 5, 9500 Hobro.

Vi vil gerne understrege, at det ikke nødvendigvis er succeshistorierne, som vi er interesserede i, men især historier om spændende skæbner og begivenheder, som har en rod i tiden på vores skole.

Elevrejser

2010-03-28T18:27:00.003+02:00

Dette billede viser elever fra 3z, som i december 1980 var på Malta (Mellieha Holiday Centre). Der var kun en dag med rigtigt solskin, og enkelte elever mente, at svømmepølen skulle prøves. De kom dog hurtigt op - vandet var nemlig meget koldt. Det var min første udenlandstur med elever, og jeg var den eneste lærer, der var med. Den slags ting var ikke unormalt dengang. Det blev en udmærket tur, og vi nåede hjem lige inden juleaften.

SPØRGSMÅL: Hvornår begyndte man på gymnasiet at arrangere studierejser for eleverne i undervisningstiden?

Lanciers til skolefesten 2010

2010-03-24T16:19:00.001+01:00

Star Wars Kids - morgensamling i 2009

2010-03-24T16:12:00.004+01:00

Den første gang....

2010-03-16T10:38:00.002+01:00

Af Christian Korsgård

Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at stå der første gang.

Jeg har ingen erindring om, hvad det var, jeg skulle sige, men det var sikkert et eller andet om Parentesen. Under hele morgensamlingen sad jeg der med en knude i maven, og da Søndergaard med de strenge øjne kiggede på mig over brillekanten og gjorde tegn til, at talerstolen var min, fortrød jeg.

Alligevel indtog jeg den og rablede det af mig, som jeg skulle foran de forsamlede elever. Jeg fik endda sat mig ned igen uden at gå i brædderne. Knuden i maven forsvandt og blev afløst af en varm fornemmelse af at have tage et første skridt ind i en ny fase af mit liv, hvor jeg kunne stå frem foran andre, sige hvad jeg mente – og slippe godt fra det.

Læs resten af Christians beretning på: http://www.mf-gym.dk/jubi50/

Støttekoncert til fordel for Haiti

2010-03-13T12:30:00.000+01:00

Torsdag d. 11. marts 2010 afholdt skolen en kombineret forårs- og støttekoncert for Haiti. Der var sat gang i hele egnens musikliv samt selvfølgelig i skolens egne elever. Hele huset summede af liv i nogle timer. Jeg ved ikke, hvor mange penge, der blev indsamlet, men der blev i hvert fald lavet en kæmpeindsats.

4. skolekomedie i 1966: Molières Tartuffe

2010-03-12T12:53:00.001+01:00

Så vidt jeg er orienteret blev denne forestilling instrueret af Erik Skjødsholm. Det er jo et af verdenslitteraturens store stykker, som 2.g'erne kaster sig ud i. Opførelserne foregik fortsat på Hobro Teater.

Den store danske skriver følgende:

Tartuffe, hovedpersonen i Molières komedie af samme navn (1669). Navnet er blevet en stående betegnelse for en hyklerisk, magtgrisk person, en snyltegæst. Hos Molière er figuren dog først og fremmest skinhellig, hvad der skaffede forfatteren store vanskeligheder med kirkelige kredse.

Handling
Tartuffe, en slipad bedragare, lurar till sig pengar genom att säga att han är ädel och god och allt han önskar är att vara sin Gud trogen. Han lurar sin väg in i en familj genom att charma fadern med sitt ädla och goda sätt, och lurar till sig både hus och dotter. Men familjen får tillbaka sin egendom och bedragaren Tartuffe straffas.
Akt I – Madame Pernelle, skäller ut sin familj, hon hävdar att Tartuffe är en ädel man som de andra bör lyssna på, hon lämnar sedan hemmet och återkommer inte under pjäsens gång. Orgon som sedan tidigare har lovat bort sin dotters, Mariane, hand till Valére, bryter nu detta löfte till förmån för Tartuffe.
Akt II – I den andra akten lär vi känna kärleksparet lite närmare. Mariane är förkrossad över sin faders beslut och överväger att ta livet av sig.
Akt III – Det är först här som Tartuffe gör entré, trots att han hela tiden har stått i handlingens centrum. Orgon låter sig trollbindas av den påstått gudsfruktige mannen. Damis drivs ur huset och Orgon lovar du förutom sin dotter även bort hela sin förmögenhet.
Akt IV – Elmire avslöjar nu bedragaren och öppnar sin makes ögon. Detta sker dock för sent, ett gåvobrev är redan underskrivet.
Akt V – Pjäsen slutar lyckligt med att Tartuffe arresteras på uppdrag av konungen och Mariane äntligen får sin älskade Valére. Konungens rättvisa prisas i sista scenen med orden: "hans godhet prisar jag och allt vad den jag skyller", en fras som antagligen tillskrevs Moliéres egen beskyddare, Ludvig XIV.

AT = almen studieforberedelse

2010-03-10T11:11:00.004+01:00

Vi har ikke snakket så meget om gymnasiereformen fra 2005 på disse sider. Det kan der være mange grunde til: at lærerne ikke orker at snakke mere om den :-) - eller at den er blevet rutine.

Det sidste er nok tilfældet for det meste. Der høres dog fortsat mange kritiske røster, som især snakker om de mange afbrydelser i undervisningen, så det kan være svært at gennemføre en sammenhængende såkaldt 'fagfaglig' undervisning, som er det lidt nedsættende udtryk, som mange nypædagoger anvender.

Et af de nye 'tværfag', der er kommet ind efter reformen, er det meget forkætrede AT (af onde tunger kaldt Alment Tidsspilde) eller Almen studieforberedelse, som er den officielle betegnelse, hvor flere fag fra forskellige fakulteter (samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig, humanistisk) skal spille sammen. I år er eksamenstitlen: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914.

Eksamen består i produktion af en synopsis (herom senere) som forberedelse til en mundtlig eksamen, hvor der eksamineres af 2 lærere (en fra egen skole og en udefra) med to forskellige fag. Dette er en krævende situation, som nok ikke helt har fundet sin form, hvilket i flere år har resulteret i meget høje karaktergennemsnit, da lærerne for enhver pris vil lade tvivlen komme eleverne til gode.

Billedet viser en af de vejledningsrunder, der går forud for fremstillingen af synopsen.

Støttekoncert

2010-03-10T10:51:00.003+01:00

I morgen er Mariagerfjord Gymnasium medarrangør af en støttekoncert til fordel for jordskælvsofrene i Haiti.
Skolen har også tidligere på forskellige måder deltaget i andre støtteprojekter for f.eks. tsunamiofrene, DanskFlygtningehjælp o.a.

Har du materiale eller erindringer om den slags aktiviteter vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan enten bruge kommentarfeltet her - eller sende en e-mail til sh@mf-gym.dk

Nye ansigter på skolen

2010-03-09T16:00:00.001+01:00

I de seneste måneder har skolen tilkaldt 5 unge vikarer. Det er fra venstre: Iben Berdiin, psykologi, Line Vestergaard Adolfsen, engelsk, Lise Yde, religion, Nina Andersen, spansk og Pernille Bærentsen, idræt.

Der er hele tiden ændringer i personalet på en relativt stor skole. Hvis man vil have et nogenlunde overblik over dem, der har været ansat på skolen igennem 50 år, kan man kigge på den liste, som Ove Haarup har lagt ind på hjemmesiden. Han vil blive glad, hvis man kan bidrage med flere navne eller med korrektioner af oplysningerne på listen.

Idrætstøj med skolens mærke

2010-03-07T11:34:00.002+01:00

Dette fine vævede mærke blev engang syet på idrætstøjet.
Hobro Gymnasium havde, så vidt jeg har fået af vide, en obligatorisk gymnastikdragt, hvor dette mærke skulle syes på. Foreløbigt har vi ikke set nogen billeder af gymnastikdragt med mærket, men måske har du et liggende, som vi må låne? eller en gammel gymnastikdragt?

Har det mon også været brugt som blazermærke?

Skolekomedie 3 i 1965: Saroyan, Livet er jo dejligt

2010-03-05T11:22:00.001+01:00

Med hensyn til denne komedies instruktører er jeg lige så blank som ved den sidste. Jeg håber, at nogle af vores gamle kolleger snart vil melde sig på banen med disse oplysninger!

Stykket, som på engelsk hedder The Time of your Life (1939), foregår i Nick's Pacific Street Saloon, en forfalden bar på trods af det fine navn. Det meste af handlingen drejer sig om Joe, en ung dagdriver med mange penge, som han bruger til at støtte gæsterne i baren i deres særheder, som f.eks. danseren Harry og hans lakaj, som han skaffer en prostitueret; men der er mange andre farverige personer i baren, som det også fremgår af billedet.

Les lanciers?

2010-03-04T14:09:00.003+01:00

I disse dage trænes der hårdt til lanciers ved skolefesten på lørdag. På det lille klip kan man se, hvor langt man er nået i dag torsdag. Lyden er desværre ikke særlig god.

Er der nogen, der ved, hvornår vi begyndte at danse lanciers ved skolefesten, og hvornår eleverne begyndte at være i galla?

Berlinerbjørnen - børnenes trøst

2010-03-02T19:21:00.003+01:00

Vi har en bamse på lærerværelset. Han har boet der i rigtigt mange år. Mange lærerbørn har i tidens løb lånt ham, når mor eller far skulle noget kedeligt på skolen, eller når de skulle med på arbejde, fordi de var for syge til selv at komme i børnehave eller skole.

Bamsen, som ikke hedder noget, er en Berlinerbjørn. Vi fik den før Muren faldt, da vi havde besøg fra en udvekslingsskole i Østberlin. Skolen hedder Heinrich Hertz Schule, og vi havde kontakt med den både før og efter den tyske genforening. En rigtig Berlinerbär har krone på, men det har vores aldrig haft. Tyskernes forklaring var, at den østtyske udgave skulle have en såkaldt borgerkrone på og sådan en kunne de ikke finde. Den vesttyske udgave bærer en hertugkrone, og det ville jo være en ideologisk umulighed for en østtysk skole før 1989.

Jubilæumsbloggen kommer vidt omkring

2010-02-28T15:54:00.003+01:00

Jubilæumsbloggen bliver set mange steder i verden. Jeg kiggede på vores tællers kort over nylige besøgere og blev forbavset over, hvor langt væk nogen interesserer sig for os. Nogle af de fjerneste har dog kun brugt 0 sekunder på at se på bloggen, men det ser da flot ud på kortet.

Skolekomedie 2 i 1964: Soya, To tråde

2010-02-27T10:34:00.000+01:00

Jeg ved absolut ikke, hvem der har instrueret denne forestilling - måske de samme som sidst? Der var vel ikke så mange alternativer?

Soyas To Traade (1943) handler om, hvordan en skinsyg (og sindssyg) ægtemand efter først at have myrdet sin kone 'Hodet staar hjemme paa Køkkenbordet' vil skyde hendes elsker, men går fejl af etagerne og dræber en uskyldig mand. Dets virkning ligger først og fremmest i kontrasten mellem den psykologiske uhygge - opgøret mellem de to ægtefæller - og den hyggelige-borgerlige komik: familieidyllen hjemme hos den 'gode' kontorchef, morderens offer, og bestyrelsesmødet i kreditkassen, en af Soyas bedste afsløringer af sammenspisthed og halv-korruption, det tilfældighedernes og de private interessers princip, hvorefter verden regeres.

Stykket blev igen opført på Hobro Teater.

Første skolekomedie i 1963: Eva aftjener sin barnepligt

2010-02-26T14:10:00.004+01:00

Se her er jeg lidt ude på gyngende grund!! Jeg tror, at det var Else Fynbo og Ib Søndergård, der instruerede Kjeld Abells stykke fra 1936. Jeg ved, at skolefesten blev afholdt på Hobro Teater, da den nuværende skole ikke var bygget endnu. I mange år var traditionen, at det var 2g'erne, der spillede skolekomedie; 3g'erne skulle friholdes, da de skulle til eksamen.

Stykket handler om, at menneskehedens stammoder får chancen for at komme ud af det museum, hvor hun er anbragt, og oplever den barndom, hun er blevet snydt for. Men Kjeld Abells arvefjende, den borgerlige familie, ønsker at spærre hende inde i sin 'plyssesfæstning', at holde hende ude fra livet, påtvinge hende sit eget vanebestemte, livsfjendske livsmønster. Det vittigste i komedien er latterliggørelsen af den gammeldags børneopdragelse. Senere kommer familiens medlemmer på anklagebænken og dømmes til livsvarigt ophold på det museum, hvor de i forvejen har levet deres liv. - Adam og Eva derimod skal vende tilbage til tilværelsen udenfor og give alle tingene helt nye navne.

Ministre fra Hobro Gymnasium

2010-02-24T20:24:00.002+01:00

Skolen har været velforsynet med ministre på det seneste! Jacob Axel Nielsen, en gammel elev, har været sundhedsminister i et stykke tid, men er nu forhenværende. Tina Nedergaard, også en gammel elev, er nu blevet undervisningsminister. Ak ja, lærerne vånder sig fra tid til anden over eleverne - men heldigvis kan flere af dem også klare sig i politik; og der er endnu flere, som markerer sig på andre måder, hvilket denne blogs læsere vil komme til at se på et senere tidspunkt.

Centralgarderoben er væk - næsten

2010-02-24T16:36:00.002+01:00

De nye moderne gymnasier i 1960'erne var såkaldte fagklasseskoler. Det betød at eleverne forventedes at have historie i et historielokale osv., men til gengæld ikke havde deres "eget" klasseværelse.
For at dette system kunne fungere var det nødvendigt at alle elever opbevarede bøger, tasker og tøj i den centrale garderobe (i dag en del af Grønnegården). Alle elever havde derfor en nummereret taskehylde og garderobeplads. Da centralgarderoben blev fjernet, blev de fleste taskehylder smidt ud, men man fandt en alternativ anvendelse for et par af dem. Derfor står der stadig et par taskehylder med numre på under trappen til cykelkælderen.

Skolekomedier

2010-02-23T10:37:00.002+01:00

Jeg vil i de næste måneder - afbrudt af andre indlæg! - forsøge at lave en kronologisk oversigt med kommentarer over skolekomedierne siden begyndelsen. Især de første har jeg en del problemer med at få helt styr på, men jeg håber, at mine tidligere kolleger, som har været på skolen på det tidspunkt: Henning Thomsen, Else Fynbo, Ib Søndergård, Ebbe Tørring, Mette Bendixen, Jørgen Mentz eller andre - hvis de skulle se denne blog - vil bidrage med detaljer og billeder. Også gerne på et senere tidspunkt.

Men før jeg kigger på skolens præstationer de følgende dage, vil jeg først finde nogle oplysninger om traditionen med skolekomedier, og derfor slår jeg op i Den store danske, hvor der står følgende:

skolekomedie, skoledrama, teaterforestilling med elever som optrædende. Skolekomedien sigtede oprindelig mod latinskoleungdommens tilegnelse af færdigheder i at føre sig og formulere sig. Teaterformen udgik af renæssancens humanistdrama, og indholdet blev især bibelske motiver. Skolekomedien fik en central placering ved Luthers og Melanchthons tilskyndelse til at bruge teatret i troskampen. I Danmark blomstrede den især i sidste del af 1500-t. Blandt forfatterne var rektor for katedralskolen i Ribe Peder Jensen Hegelund og præsten i Viborg Hieronimus Justesen Ranch. I de katolske områder stod jesuiterdramaet i 1600-t. som en avanceret udvikling af genren.

Også op gennem 1900-t. har det været almindeligt at lade skoleelever spille teater på deres skole, og afviklingen af årets skolekomedie er ofte en festlig tilbagevendende begivenhed med kammerater og forældre som publikum. Fra 1975 har drama været at finde blandt skolernes undervisningstilbud.

Ændringer af B32

2010-02-22T16:01:00.002+01:00

I løbet af vinterferien er der sket flere ændringer på skolen.

Vi har et stort behov for områder, hvor man kan lave gruppearbejde. Den slags var der ikke tænkt på, da man tegnede et fagklassegymnasium i 1960'ernes begyndelse. Der var heller ikke tænkt på arbejdspladser til lærerne.

Som det fremgår af billedet har man taget fat på B32 (edb2) og gjort døren større samt lavet vinduer ud mod gangen. Det bliver sikkert et hyggeligt og lyst gruppearbejdsområde i løbet af foråret.

En skole, der nærmer sig de 50 år, må hele tiden gennemføre bygningsændringer for at de fysiske rammer kan tilpasses nutiden.

Skolens ledelse

2010-02-21T11:49:00.000+01:00

Da jeg kom på skolen i 1968, bestod skolens ledelse af rektor, administrativ inspektor og en sekretær. Da jeg forlod skolen i 2008, var der en rektor, en vicerektor, 3 inspektorer og mindst 4 sekretærer - hvis jeg ellers kan tælle rigtigt.

Hvad viser det? Tjah, det er et svært spørgsmål. Dels er administrationen af en større skole mere omfattende, dels er der vel kommet mere bureaukrati i form af regler oppefra, og endelig er der sket et skift fra privatpraktiserende lærere til en mere central styrelse. Om dette er godt eller skidt, er der nok flere meninger om, men der er ikke nogen tvivl for mig, at situationen i 'gamle' dage var bedre, hvor alle lærere mere eller mindre var forpligtede til at deltage i mange opgaver, fordi man fik såkaldte 'præambeltimer' hvilket betød, at man fik et antal timer for det 'løse'. Men det er jo bestemt ikke noget, der ligger i tidsånden længere, hvor pædagogisk råd også er kraftigt svækket i forhold til det gamle lærerråd.

Nå, men hvad har det med billedet at gøre? Ikke meget, det viser Ole Carstensen til en juleafslutning, og han var på det tidspunkt en del af ledelsen som inspektor med ansvar for skemalægning.

25 års jubilæum - lærere

2010-02-20T12:12:00.002+01:00

Ved et halvtreds års jubilæum kigger man jo tilbage på de forskellige milepæle. Ovenfor kan man se de fleste af lærerne fra 1986. Der er faktisk en del tilbage fra den gang. Jeg kan få øje på 21 stk, men det er jo ikke sikkert, at alle nyere elever kan. Prøv!

Giv tid - giv tid

2010-02-19T09:26:00.005+01:00

Ikke alt går lige hurtigt på vores skole.

Disse to opslag sidder stadig på indersiden af døren til pædagogisk værksted. Som det kan ses, er de sat op i Birger Axens rektortid, men aldrig taget ned eller fornyet.

Der er forøvrigt heller aldrig nogen, der låser den dør. Det ville nemlig gøre brugen af pædagogisk værksted næsten umulig.

Måske bliver opslag og billeder simpelthen usynlige efter et stykke tid.

Kortur til Rotterdam i 1997

2010-02-18T12:38:00.000+01:00

Skolens kor og musikere har været på adskillige rejser - også til vores forskellige internationale venskabsskoler. I 1997 var det på besøg på Libanon Lyceum i Rotterdam, som vi har arbejdet sammen med i mange forskellige sammenhænge.

Skolen har en festsal, men den er dels ikke så voldsom stor og dels er den ikke så velegnet til et stort kor, så det blev besluttet, at koncerten skulle afholdes i skolens stor indgangshal med den imponerende trappe. Det fungerede godt og akustikken sørgede for, at alt kunne høres meget tydeligt.

MOMO 1986

2010-02-17T10:29:00.000+01:00

Jeg har tidligere lagt musikken fra forestillingen ind på hjemmesiden: http://www.mf-gym.dk/jubi50/. Vi har nu fået lov til at bringe fotograf Niels Reiters billeder også, hvoraf vi viser et par stykker ovenfor. Det nederste billede viser til højre bl.a. eleven Søren Urup, nu en del af skolens ledelse og til venstre eleven Jacob Axel Nielsen, nu sundhedsminister. Se flere billeder på hjemmesiden.

Gymnasium

2010-02-16T10:32:00.000+01:00

gymnasium, (lat., af gymnasion), almendannende og dermed studieforberedende ungdomsuddannelse. Betegnelsen gymnasium dækkede fra 1620'erne toårige uddannelser, hvor de unge, der havde afsluttet latinskolen, kunne forberede sig til universitetet. I Odense eksisterede et sådant gymnasium i årene 1623-1802. Siden 1903 har betegnelsen været brugt om de tre skoleår forud for studentereksamen.

Fra middelalderen og helt frem til midten af 1800-t. var hovedformålet med undervisningen at forberede til det teologiske studium. De klassiske sprog var derfor dominerende. Latinskolen eller den lærde skole var indtil 1537 en katolsk kirkeskole, 1537-1809 en luthersk kirkeskole og frem til 1903 en humanistisk embedsskole, præget af nyhumanismens interesse for klassisk kultur. Industrialiseringen og den videnskabelige udvikling gjorde det påkrævet at tilgodese de naturvidenskabelige fag, og i forbindelse med en grundlæggende reform i 1850, som kultusminister J.N. Madvig havde stor indflydelse på, blev det overordnede mål med undervisning at udvikle elevernes almindelige dannelse, dvs. almendannelse. I 1871 blev den matematisk-naturvidenskabelige linje oprettet som en parallel til den (klassiske) sproglig-historiske.

Læs mere på Den Store Danske

'Skolens' forhistorie: latinskolen

2010-02-15T09:57:00.001+01:00

Latinskolerne blev i de fleste købstæder oprettet efter reformationen og havde til opgave at uddanne kommende præster. I de byer, hvor der allerede eksisterede katedralskoler, blev disse omdannet til latinskoler, også kaldet sorte eller lærde skoler. Der var latinskoler i både Mariager og Hobro.

Latin havde en altdominerende plads i timeplanen. Latinskolernes pensum og undervisning blev flere gange justeret, inden skoleformen nedlagdes i 1903 og blev ændret til gymnasium, hvor moderne sprog, naturvidenskab m.v. fik en større plads.

Ved skolereformen i 1871 udgik hebræisk som fag, og den naturvidenskabelige gren med matematik, fysik og kemi kom ind. Eleverne i denne gren skulle ikke have oldgræsk, og derfor blev oldtidskundskab indført som en erstatning, som "matematikerne" fik. Den sproglig-historiske linje fortsatte fra 1871 til 1903, primært med latin og græsk og sekundært med tysk og fransk. Den nysproglige linje med engelsk kom først i 1903.

Læs også: Kristian Jensen, Latinskolens dannelse

Dimissionsfesten 2009

2010-02-14T10:47:00.000+01:00

Dimissionsfesten 2009 var et kortere arrangement om eftermiddagen, med overrækkelsen af beviser i festsalen og et uformelt traktement i Grønnegården.

Dimissionsfest 2003

2010-02-13T11:38:00.002+01:00

Skolens dimission har ændret karakter over årene, hvor der har været forskellige eksperimenter - endda et hvor flertallet af elever afholdt deres egen i Markedshallen :-). Billedet ovenfor er fra 2003, hvor der først var den højtidelige del i salen og derefter spisning i Grønnegården. Nuomstunder er det blevet til et arrangement om eftermiddagen.

Jubilæumsskrift

2010-02-11T14:21:00.000+01:00

På mødet i jubilæumsudvalget den anden dag blev det besluttet, at der ikke skulle laves et egentligt jubilæumsskrift, men at der vil blive lavet en slags pjece, som alle deltagere i arrangementet vil få udleveret. Hjemmesiderne og bloggen vil altså blive de steder, hvor man kan skrive til med historier, beretninger om, hvor man er i sit liv nu, hvordan ungdomslivet på gymnasiet har præget ens tilværelse o. lign. Vi håber, at mange vil benytte sig af den lejlighed.

Computergrafikkonkurrencen 1996

2010-02-11T10:14:00.004+01:00

I tidens løb har vi holdt mange elevkonkurrencer på skolen. I 1996 mente vi, at den "nye" computerteknologi nok kunne danne ramme om en konkurrence i computergrafik. Vi fik to bidrag og besluttede derfor, at de begge var vindere. Indsenderne var Robert Jensen 1x og Svend Møller og Morten Borg fra 1y. Her er en formindsket udgave af Svends og Mortens bidrag:

I øvrigt rådede skolen slet ikke over en farveprinter på det tidspunkt, så vi måtte have venlig hjælp fra Central tryk Hobro for at kunne fremvise resultaterne.

Computergrafikken var ophængt i B32 (edb2) sammen med alle de relevante tekniske oplysninger om maskiner og software fra 1996 til forleden dag. Lokalet skal nu ombygges til gruppearbejdsrum, hvor nutidens elever kan sidde med deres egne medbragte computere. Det var ikke nemt at forestille sig i 1996.

Segl

2010-02-09T19:44:00.001+01:00

Ovenfor ses et meget vigtigt redskab i 60'erne og begyndelsen af 70'erne: skolens segl. Det blev brugt til at sætte på kuverterne til eksamensopgaverne, som rektor Sejer Johansen højtideligt indsamlede i salen, hvor eleverne sad. Han antændte lakken, som dryppede ned, og placerede seglet derpå. Dette kunne så brydes af de relevante personer. Senere blev dette så erstattet af en papiroblat. Det blev også brugt til eksamensbeviserne, og i denne forbindelse blev der brugt et kogeapparat, som stadigvæk står på rektors kontor. Foto af dette monstrum følger senere.

Lærersport

2010-02-09T11:17:00.003+01:00

Sporten har også en høj position på skolen, men måske mest på elevsiden. Lærernes volleyballhold har dog vundet adskillige turneringer. På billedet ses deltagerne i lærernes hyggeturnering i tennis i 2009. Det ser ud til, at de i hvert fald har ramt nogle bolde, siden deltagerne er så glade!

Se flere billeder af lærerne på hjemmesidens personaleside.

Musik på skolen

2010-02-08T13:55:00.000+01:00

Musikken har spillet en stor rolle på skolen i mange år. Der har været mange elev- og lærerbands, mange musikforestillinger, mange kor. Her er der et eksempel på en klassisk trio, som består af to lærere og en elev,

Det kommunale gymnasium

2010-02-07T13:01:00.003+01:00

En af de få ting, der viser at vi engang var et kommunalt gymnasium, er dette knaphulsemblem.

Det fik jeg foræret af administrativ inspektor Ib Juhl Søndergaard (datidens vicerektor) kort efter, at jeg var startet som vikar på Hobro Gymnasium i 1978. Samtidig fik jeg at vide, at jeg ikke måtte gå med det, da skolen jo netop ikke længere var et kommunalt gymnasium, og vi derfor ikke længere måtte bruge kommunens våben i skolesammenhæng.

Rygning

2010-02-06T12:19:00.001+01:00

Ja, så blev det igen Ove Hårup, der kommer til at illustrere et af mine indlæg. Det viser ham på et gymnasium i Trento, Italien, som vi besøgte i 1995. Toilettet var rygerummet for lærerne der på skolen dengang, og det føltes jo velkendt for os, der var vokset op i en periode, hvor det var en sport at ryge på skolens toiletter, men vi havde dog ikke forventet at se det samme for voksne personer.

Der er jo også sket en del med rygningen på vores skole, må man sige. Da jeg kom til skolen i 1968, var det helt almindeligt, at der blev røget til lærerrådsmøderne, og bortset fra timerne, så måtte eleverne ryge.

Der er som bekendt sket meget på det område i de sidste 20 år. Lærerne fik deres rygelokale, som i øvrigt var ret hyggeligt, og som derfor fik besøg af mange ikke rygere. Det blev så også afskaffet, hvorefter rygende lærere også måtte stå udenfor sammen med eleverne. Efter diverse bygningsjusteringer ser det ud til, at man har fundet en måde at tackle problemet på til alles tilfredshed.

PS. Jeg bør tilføje, at Ove absolut ikke var ryger på billedet; han var kun 'model', da jeg ikke nåede at fange en af de rygende italienske lærere, de havde for travlt med at komme til time..

Skolefest og lanciers 2006

2010-02-05T10:46:00.000+01:00

Skolefesterne har forandret sig en del over årene. I de første rigtig mange år blev skolekomedien spillet sammen med skolefesten. Den sidste aften havde afgangsklasserne førsteret til skolekomediebilletter. Til gengæld var der ikke afsat så meget tid til lanciers, så vidt jeg husker.

På et tidspunkt - omkring 1990? - syntes arrangørerne, at det blev for presset med dette system, så skolekomedien blev udskilt, og den blev nu spillet før jul. Skolefesten blev fastholdt i februar/marts, og lanciers blev det store tilløbsstykke.

Personligt har jeg aldrig kunne forstå det store postyr omkring denne dans, men der er jo ikke nogen tvivl om, at den er et højdepunkt for mange elever - især piger? - som får en mulighed for at kunne bruge en mindre formue på at klæde sig på og få håret sat.

Sne 2

2010-02-04T10:06:00.000+01:00

Et par år senere var den gal igen, og sneen var væltet ned om natten. Jeg var nu flyttet til Hobro, så problemet for mig personlig var ikke så stort længere. Jeg ringede igen til skolen og fik det velkendte svar, at skolen bestemt ville fungere, så jeg kunne roligt komme.

Jeg undlod at tage bilen og gik i stedet, men jeg tænkte, at der vist ikke kunne komme mange busser frem. Ganske rigtigt, der var nogle få lokale elever til stede, da jeg nåede frem til skolen, og de blev selvfølgelig straks sendt hjem. Heldigvis var der kommet et par lokale lærere, og dagen udviklede sig til at blive rigtig hyggelig med diverse aktiviteter og fælles middag.

Men der er ikke nogen tvivl om, at det var meget svært for ledelsen dengang at beslutte sig for at lukke skolen. Heldigvis ser det ud til at være blevet mere effektivt i nyere tid.

Lukning på grund af sne

2010-02-03T09:44:00.001+01:00

I anledning af meddelelsen på skolens hjemmeside i dag om skolelukning på grund af vejr- og trafiksituationen, så kommer jeg til at tænke på lignende situationer i årenes løb.

Det har altid været et problem for skolen at skulle finde ud af, hvornår der skulle aflyses, men i nutiden er det dog væsentlig nemmere at få meddelelsen ud via hjemmesiden, når beslutningen er truffet tidligt om morgenen.

Den værste situation, som jeg husker er fra omkring 1969, hvor jeg fortsat boede i Århus. Jeg skulle vist møde kl. ca. 10 og ville køre fra Århus kl. 8. Vejret var meget dårligt, så jeg ringede til skolen for at høre, om den havde tænkt sig at lukke. Det havde den ikke, da der var kommet en enkelt bus frem; så jeg kæmpede mig til Randers (det var før motorvejen!), ringede igen fra en telefonboks til skolen, men nej! Det lykkedes mig på forunderlig vis at komme igennem til skolen, som selvfølgelig lige var blevet lukket :-). Ind i bilen igen, og jeg slap lige nøjagtig tilbage til Århus, før vejen lukkede helt.

Så vidt jeg husker, var det ikke sprogets pæneste gloser, jeg brugte om Hobro Gymnasiums administration den dag.

Flere fotos på hjemmesiden

2010-02-02T10:53:00.001+01:00

Der er nu lagt flere billeder fra skoleforestillinger ind på hjemmesiden. Ovenfor kan ses billede fra premièren på Moulin Rouge i 2007.

Biologiekskursion til Limfjorden 1987

2010-02-01T10:54:00.000+01:00

Flere af Michael Wulffs billeder er blevet lagt ind på hjemmesiden. Denne gang fra en både arbejdsom og afslappet tur til Limfjorden i 1987.

Temadage

2010-01-31T13:08:00.000+01:00

Skolen har mange gange afholdt temadage om forskellige emner, og i jubilæumsudvalget overvejes det at afholde temadage i forbindelse med jubilæet i 2011, hvor man fokuserer på de forskellige årtier: 1960'erne, 1970'erne osv. Der vil komme mere konkret om disse tanker på et senere tidspunkt.

Ellers har der i årenes løb været mange temadage: al magt til fantasien, sundhed, landbrug og middelalderen. Billedet ovenfor med Knud Jørgensen i gabestokken illustrerer, hvor galt det måske kunne gå dengang, eller også illustrerer billedet snarere moderne elevers ønsketænkning?

Russisk - der var en gang - Русский язык

2010-01-30T13:10:00.003+01:00

Der var en gang, hvor der var en reel mulighed for at få 2 eller 3 års russiskundervisning på gymnasiet i Hobro. Det har vist sig lidt svært at finde ud af, hvornår første hold startede (før 1978) og hvornår sidste hold fik deres eksamen. Hvis nogen af jer læsere har et bud på dette, kan I give et bud i kommentaren til dette indlæg.

Ud over lektor Ingrid Martinsen - skolens russisklærer - havde rektor Jørgen Freil og jeg selv også russisk som fag.

Billedet viser, at russiskdepotet stadig eksisterer i det gamle russisklokale - B43. Mængden af støv og spindelvæv viser jo også, at det er længe siden, at nogen har haft interesse i at åbne skabet.

Biologiekskursion til Søndervig 1994

2010-01-28T09:38:00.000+01:00

Jeg har lagt flere af Michael Wulffs billeder ind på hjemmesiden, denne gang fra en biologiekskursion til Søndervig. Det ser ud til, at eleverne og læreren har haft det rart.

Grundplan efter ombygning

2010-01-27T13:58:00.003+01:00

Ovenfor kan man se grundplanen efter ombygningen i 1984. Man bemærker, at det er de 'gamle' lokalebetegnelser, der fortsat bruges, så man opretholdt i et stykke tid illusionen om, at skolen fortsat var et fagklassegymnasium.

Fagklassegymnasium 2

2010-01-26T15:25:00.004+01:00

Så har jeg fået fat i en grundplan over skolen før til- og ombygningen i 1984. Her vil man kunne se, at latin, old, tysk, fransk havde lokalerne i østfløjen, hvor administrationen nu holder til, og at tysk endda måtte dele lokale med engelsk, som altså havde 2,5 lokale. I sydfløjen (til højre på planen) var der lokaler til fransk, dansk og bibliotek. Nedenfor lærerværelset var der to historielokaler. I vestfløjen fandt man dansk 3/religion, og ellers tilhørte resten af vestfløjen samt nordfløjen naturfagene og matematik.

Det er en grundplan, som afspejler den gamle gymnasiestruktur med sproglig og matematisk linje. På et tidspunkt kom der jo andre fag til, ikke mindst samfundsfag og edb, så selve dette faglokalesystem var brudt sammen før tilbygningen, men lokalerne optrådte faktisk under de gamle navne også efter tilbygningen; vi havde religionslokalet, dansklokaler og historielokaler i nybygningen i et antal år efter 1989. Det er først på et noget senere tidspunkt, at de nuværende betegnelser som A08 eller D63 er blevet indført, hvilket bl. a. har givet problemer for seniorer som mig, som aldrig rigtig er blevet fortrolig med disse betegnelser, men i stedet taler om 'det gamle dansk 1' eller 'det gamle geografilokale'.

Klik på billedet for at få en større plan at se på.

Musikken til skoleforestillingen MOMO fra 1986

2010-01-26T10:13:00.000+01:00

Jeg har nu lagt musik og sange til MOMO ind på hjemmesiden. Desværre mangler jeg flere billeder, så jeg vil være glad, hvis læserne vil sende mig nogle gode billeder fra forestillingen - helst elektronisk.

Fagklassegymnasium

2010-01-26T10:09:00.002+01:00

Jeg blev inspireret til dette indlæg, da jeg læste Stranges kommentar til billedet i går, hvor han - så vidt jeg husker - tager fejl af placeringen af tysklokalerne. Det var Engelsk 1 og Engelsk 2, der lå, hvor biblioteket nu ligger, hvorimod Tysk 1 og 2 lå, hvor administrationen nu er placeret. Jeg skal finde en tegning, som kan be- eller afkræfte dette.

Men mere vigtigt er den kendsgerning, der afspejles i, at der var 2 tysklokaler, 2 engelsklokaler og 2 fransklokaler. I begyndelsen af halvfjerdserne havde alle gymnasieelever fransk i 3 år, hvorimod matematikerne kunne vælge mellem engelsk og tysk i et eller to år. Det var altså en ganske anden situation med sprog dengang end nu, hvor alle skal have engelsk i mindst 2 år i gymnasiet. Sprogfagene er efter gymnasiereformen blevet voldsomt reduceret.

Gymnasiet er altså bygget oprindeligt som et fagklassegymnasium, hvor man i princippet underviste i et bestemt fag i et faglokale. Det har dog altid været lidt af en illusion.

Men jeg vender tilbage til dette emne, når jeg har fundet en plan over skolen før ombygningen frem.

Grønnegården

2010-01-25T17:32:00.004+01:00

Grønnegården var endnu i 1981 en åben, flisebelagt gård, der tjente som vores skolegård. Dog kun i frikvartererne ellers kunne det hænde, at man fik besked om at forsvinde, så man ikke forstyrrede tyskundervisningen. Tysklokalet lå, hvor biblioteket ligger nu. Eleverne på billedet er fra 3b i 1981.

Skolens årsskrifter 5

2010-01-25T12:05:00.002+01:00

Dele af skolens allersidste årsskrift fra 1992 er nu lagt ind på hjemmesiden. Det indeholder følgende: Skoleåret 1991/92, Mindeord om Jørgen Freil, Internationalisering, Internationalisering og uddannelse, Lærerudveksling med Falköping, Brev fra Jerry Sjöberg, Walker School's Exchange Visit to HG, 2a's udvekslingsrejse til Newcastle, Hobro - Athen, Gymnasieelever på studierejse i Europa, Samarbejde mellem HG og Hobro Bibliotek, Sammen indeni, Så længe mit hjerte slår.

Herefter afskaffer skolen årsskriftet - samtidig med rektorskiftet - og går over til 'Forresten...', som udkommer i et andet format flere gange om året. Desværre er der endnu ikke et komplet arkiv over bladene, hvilket der arbejdes på, men nogle af numrene kan læses på hjemmesiden.

Skolens årsskrifter 4

2010-01-24T13:24:00.001+01:00

Årsskriftet fra 1991 er nu lagt ind med følgende artikler: Skoleåret 1990/91, Værdien af et gymnasium i lokalsamfundet, Holdningsdag, Åben dør i 1y, Stilen, der gav bonus, Nyt flygel til Hobro Gymnasium, My Year in Denmark, Gjøngehøvdingen, Ekskursion til København, Berlintur,Udvekslingsrejse til Newcastle.

Læs nærmere her: http://www.mf-gym.dk/jubi50/

Skolens årsskrifter 3

2010-01-23T13:48:00.000+01:00

Årsskriftet fra 1990 er nu delvist lagt ind på hjemmesiden d.v.s. artiklerne derfra. Diverse lærer- og elevfotos, faste oplysninger og dagbogen er udeladt. Der er artikler som Ud af folkeskolen - og hvad så? Pædagogisk dag på HG, En students første år, Studieture - hvordan og hvorfor? Lærerudveksling Hobro - Newcastle, Fra kaos til 'Flimmer'.

Skolens årsskrifter 2

2010-01-22T16:42:00.001+01:00

I mange år skete der ikke så meget med årsskrifterne. Pensumlisterne blev ganske vist fjernet, men der var fortsat mange faste punkter, som kunne være til oplysning for nye elever.

I 1989 skete der så noget nyt både layoutmæssigt og på indholdssiden. Forsiden kom i farver, især på grund af den nye, flotte kunstgård, og indholdet blev mere 'journalistisk' med flere artikler om nogle aktiviteter.

Derfor har jeg scannet dette nummer ind som eksempel på nye tider, og det kan læses på hjemmesiden.

Skolens årsskrifter

2010-01-21T16:00:00.002+01:00

Jeg har fået skolens årsskrifter med hjem, og noget fra dem vil blive offentliggjort på hjemmesiden. Jeg kan godt afsløre, at jeg bestemt ikke vil scanne alle ind, da de første års skrifter består af opremsning af pensa, ordensregler o.lign., men jeg har scannet det første og vil pille nogle andre ud til nærmere eftersyn, så hold øje med hjemmesiden: http://www.mf-gym.dk/jubi50.

Jeg vil også snuppe nogle billeder fra dem, som man ligeledes kan finde på hjemmesiden.

Drømmerejsen 1996 - nu med musik og sang

2010-01-20T19:42:00.001+01:00

Cd'en med musik og sang fra forestillingen kan nu høres på elevsiden.

Skolerevyen 'Flimmer' i 1990

2010-01-20T14:56:00.001+01:00

Så er der lagt en række billeder fra elevrevyen Flimmer fra 1990 ind på hjemmesiden med elevarrangementer: http://www.mariagerfjord-gym.dk/jubi50/elever.htm. Det er igen billeder, som Michael Wulff har taget.

Nye tider

2010-01-20T10:12:00.001+01:00

Ungdomsoprøret! 1968! Venstreorienteret! osv. Mange myter eksisterer om denne periode, som mange har travlt med at fraskrive sig. Jeg selv blev ansat i 1968 - og ja, jeg havde langt hår. Jeg afskaffede, at mine elever skulle rejse sig, når jeg kom ind i klassen, og at de skulle sige De og hr. til mig. Det var ikke voldsomt revolutionerende, men alligevel symptomatisk for et gradvist ændret forhold mellem lærere og elever - en ændring som jeg satte pris på.

Men en del 'traditioner' - hvis man kan kalde dem det på en 9-år-gammel skole - stod for fald i disse år, som det kan ses i avisudklippet ovenfor, og snart var det slut med ungersvende med slips eller Dariosløjfer (som Henrik Strange i sit indlæg gør opmærksom på, at de hedder) og piger, der sad pænt og ventede på at blive budt op til dans.

1963 skolefest (2)

2010-01-19T09:58:00.001+01:00

Igen et interessant billede! 1-2 g'ere til fest på teatret. Velopdragne, velfriserede med butterfly og slips. Det er lidt specielt at blive konfronteret med sin egen ungdom. Det kan godt være, at man som moderne lærer nogle gange kunne ønske sig mere velafrettede elever, men jeg må tilstå, at ønsket ikke holder sig så længe, når jeg ser på billeder som dette.

Men hvad siger du, min læser?

Skolefest 1963

2010-01-18T09:11:00.000+01:00

Billedet ovenfor er fra en skolefest på Hobro Teater i 1963 og forestiller nogle 1g'ere. Jeg blev selv student fra Aalborghus Statsgymnasium i 1962 og genkender bænkevarmerne fra min egen skole. Skolefester dengang var noget mere formelle end nu, og afstanden mellem kønnene var væsentlig større dengang - før p-pillen var slået igennem til almindelig brug.

Det her er perioden før 1968 - før den seksuelle frigørelse og oprøret mod autoriteterne, som for nogle af os kom til at betyde en helt anden tilværelse med en mere kritisk personlig holdning. Set i bakspejlet kan vi vist alle se, at der skete urimelige ting også i skyggen af ungdomsoprøret, men at det var nødvendigt er lige så klart i hvert fald for mig - ikke mindst når jeg ser et billede som dette, hvor pigerne sad afventende og håbede på, at en dreng ville komme og byde op. De stereotype kønsroller er det da vist gjort op med, godt og grundigt.

Kontakt til tidligere elever - dengang og nu

2010-01-17T10:55:00.002+01:00

For 10 år siden skulle skolen arrangere 40 års jubilæum, og der blev sat rigtigt mange ressourcer ind på at finde så mange tidligere elever som muligt, som det fremgår af ovenstående avisudklip. Detektivarbejdet foregik hovedsageligt ved, at en sekretær skulle finde de rigtige postadresser på alle tidligere elever og derefter sende et brev til dem. Det var et omkostningstungt og tidkrævende arbejde.

Denne gang vil skolen forsøge at bruge de moderne kontaktmuligheder som f.eks. denne blog, men også hjemmeside og Facebook, og vi håber på denne måde, at ringene vil spredes i vandet, så rigtig mange vil blive opmærksom på jubilæumsfesten, arrangementerne og de forskellige publikationer.

Skolen afsætter også denne gang betydelige midler til arrangementet, men de kan forhåbentlig bruges på andet end porto o.lign. Så jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre alle læsere til at fortælle andre interesserede om arrangementerne.

Nogle breve vil der dog blive udsendt. Vi har en liste over én elev fra hver klasse, som vi snarest vil skrive til med diverse oplysninger, og vi håber så, at vedkommende elev vil sende brevet videre. Brevet vil naturligvis også blive offentliggjort på denne blog.

Europæisk ungdomskonference i Baarn, Holland, i 1994

2010-01-16T12:23:00.000+01:00

Eleverne fra forskellige klasser på billedet herover deltog i en europæisk ungdomskonference på Het Baarnsch Lyceum i Holland i 1994. Den blev afholdt på grund af et skolejubilæum, og en af de tidligere elever på skolen var den hollandske kronprins Willem-Alexander. Han deltog også i dele af konferencen.

Det var en spændende konference, hvor forskellige aktuelle emner blev diskuteret og blev sat til afstemning. Vi var privat indkvarteret i Baarn, og udover den by besøgte vi også Libanon Lyceum i Rotterdam, som er en skole, vi har haft en del kontakt til, ikke mindst i kraft af Peter Vlietstra, hvis hus vi står udenfor, og som kan ses til højre i døråbningen.

Samarbejde med North Carolina, USA

2010-01-15T11:56:00.001+01:00

Skolen har siden 2000 haft klasser, der har besøgt sydstaten North Carolina i USA. Vi har besøgt forskellige skoler i staten: South Johnston HS, North Johnston HS, Ashville HS samt en high school i statens største by, Charlotte. Amerikanerne på billedet, som besøger Skagen i 2008, kommer netop fra Charlotte.

Michael Wulff: Skatteøen 1988

2010-01-14T09:43:00.003+01:00

Blandt Michael Wulffs billeder var der endnu flere fra skoleforestillingen Skatteøen, som han selv var med til at producere. Se flere på elevsiden.

Lærerkomedien Maskarade i 1984

2010-01-13T17:45:00.001+01:00

I 1984 var der pludselig grobund i lærergruppen til at gøre en fælles kraftanstrengelse. Det blev besluttet at opføre Holbergs skuespil Maskarade for offentligheden. Det var en arbejdsom men meget frugtbar indstuderingsperiode, hvor alle blev involveret - også ægtefæller og mange børn. Det blev en meget stor succes med mange opførelser og megen omtale i lokalsamfundet.

På billedet ses tidligere kolleger Annette Kanstrup Jensen og Henning Thomsen, samt nuværende lærere Johannes Nilsson og Kaj Edlund. Man kan finde flere billeder fra forestillingen på personalesiden.

Skolebladet 'Forresten...'

2010-01-12T19:46:00.001+01:00

http://www.hobro-gym.dk/WebmasterfilerUndervejs/DetSker/Forresten/forresten_oversigt.htm

Skolebladet 'Forresten...' kan læses på ovenstående adresse.

Flere af Michael Wulffs billeder er blevet lagt ind

2010-01-12T10:38:00.000+01:00

Michael Wulff har leveret mange fine billeder, og der er nu lagt billeder fra forestillingen Drømmerejsen (1996) ind på denne side http://www.mf-gym.dk/jubi50/elever.html.

40 års jubilæum i 2001

2010-01-11T16:09:00.002+01:00

Bemærk, at der i dag er lagt en del billeder fra 40 års jubilæet i 2001 ind på hjemmesiden: http://www.mf-gym.dk/jubi50/personale.html. Det er nogle få af de billeder, som tidligere lærer ved skolen, Michael Wulff, har givet til brug på hjemmesiden. Der vil gradvis blive lagt flere ind.

Jubilæumsskrift - bidrag ønskes

2010-01-10T10:58:00.000+01:00

Det er endnu ikke endeligt besluttet, om der skal laves et skrift i bogform, men der skal laves et oplæg til næste udvalgsmøde. Det er jo et spørgsmål om økonomi, indhold, oplag osv. Det sandsynlige er nok, at der bliver en slags skrift. Men vi vil selvølgelig også køre videre med denne blog og hjemmesiden.

Redaktionen har allerede henvendt sig til et par tidligere elever, som har lovet at lave indlæg til et evt. skrift om deres nuværende arbejde og om deres liv siden gymnasiet, men vi hører også gerne fra personer, som vi ikke har tænkt på, og som har noget spændende på hjerte. Så skriv til os.

Næste møde i det samlede jubilæumsudvalg

2010-01-09T14:06:00.000+01:00

Hvis en eller anden læser skulle have lyst til at bidrage med et forslag, så holder jubilæumsudvalget sit næste møde: Tirsd. d. 9. februar kl. 13.30.

Møde med tidligere lærere på skolen - uddrag

2010-01-09T12:29:00.009+01:00

Orientering om jubilæumsudvalgets aktiviteter lige nu (OH, SH & Da)

1. Jubilæumsskrift – digitalt og i bogform. Forsamlingen bifaldt idéen om såvel digital hjemmeside med materiale som et jubilæumsskrift i bogform.

2. Foredragsholdere, kunstnere etc til fællestimer eller aftenarrangementer – også henvendt offentligt til egnen: Bjarne Martin undersøger om DRs ungdomsensemble, Druen, kan komme i jubelåret 11-3.

Jubilæumsfest for alle gamle elever, fhv. personale, nuværende elever og nuv. personale, lørdag d. 17. september 2011.

3. Strange: Fortalte om arbejdet med internettet, hvor han har arbejdet mest med den tekniske side, men Bjarne Albrechtsen har samlet indholdet, som er under stadig udvikling. Se: http://www.mf-gym.dk/jubi50/

I øvrigt talte vi også om, at de forhåbentlig mange kontakter til gamle elever kunne være starten på en elevstøtteforening - måske i 'Vennernes' regie.

Siden har allerede taget form, og der er ca. 2000 gamle elever på Facebook, så der er forskellige muligheder for at komme i kontakt med tidligere elever.

Wulff medbragte papirfotos og en dvd med 500 (!) indscannede fotos fra flere årtier.

4. Ove Haarup: Bjarnes klassekontakt-liste – blev rettet og suppleret.
’Skolekrønike’: Ove har forsket i, hvem der gennem tiden har været ansat på skolen – opdeling i 10-år (lægger op til temadage) – og vil brede fokus ud i en egentlig skolekrønike, som skal være en del af websiden og kan blive en del af et jubilæumsskrift.

Og hvad så nu?

2010-01-09T12:04:00.000+01:00

Opfølgningen på decemberspørgsmålene er ved at være færdig. Der er dog fortsat nogle spørgsmål - bl.a. nogle jeg ikke kan svare på. Jeg vil selvfølgelig være glad, hvis læserne kan bidrage til opklaringen.

Ellers... hvad skal denne blog bruges til? Ja tanken er jo, som rektor også skriver, at alle kan få indflydelse på jubilæet og festen. I udvalget er det f.eks. blevet diskuteret, hvor mange penge der skal bruges på et orkester. Skal det være et stort, dyrt orkester? Eller er det bedst, hvis man har forskellige små orkestre til et sådant arrangement, hvor samværet og den fælles snak er mere væsentlige elementer end en stor koncert. Som jeg fornemmer det, er det den sidste opfattelse, der er dominerende i udvalget.

Ellers er der ikke sket så meget i udvalget endnu, men der er jo også rigelig tid. Ove Haarup arbejder hårdt på at lave en liste over samtlige ansatte på skolen i de sidste 50 år, hvilket er en omfangsrig opgave. Vi arbejder også på at fremskaffe flere billeder og andet til beskrivelse af de mange forskellige ting, der er sket, og vi vil i den kommende tid forsøge at få billeder af alle - eller i hvert fald de fleste - skoleforestillinger. Hvis I skulle have billeder liggende, så send nogle af de bedste - helst elektronisk til mig: al@mf-gym.dk, og jeg vil sørge for, at de bliver lagt ind på hjemmesiden.

Men vi vil orientere om diverse emner her på siden, så I kan få muligheder for at kommentere forløbet.

Når vi er færdige med skoleforestillinger, så kunne det også være interessant at se på billeder (og beskrivelser) af gode studieture o.lign., så der er nok at tage fat på. Kig altså i jeres gemmer, og send materiale til mig. Jeg vil i denne forbindelse gøre opmærksom på klassebilledet fra i går + tilhørende hjemmeside. Det kunne også være relevant stof at omtale på denne blog.

3 BX 1986/87

2010-01-08T11:19:00.000+01:00

Vi har modtaget en henvisning til denne klasses hjemmeside

Hyttetur på Krogen

2010-01-08T11:02:00.000+01:00

Hvilken hytte er klassen på billedet på hyttetur i?

Krogen - igen iflg det omfangsrige kildemateriale.

Mvh,
Mette 3A 1987

Poul Martin

2010-01-07T09:26:00.002+01:00

Hvilken forestilling stammer dette billede fra? Hvem er skuespilleren, og hvilken rolle spiller han?

Svar: Billedet er fra 'Så længe mit hjerte slår' fra 1992. Skuespilleren er Poul Martin Michno, og han spiller John Mogensen.

Annette Bruhn og Lone Frandsen

2010-01-06T09:45:00.001+01:00

Hvad hedder de to nissepiger?

Svar: De to nissepiger hedder Annette Bruhn og Lone Frandsen, og de blev studenter i 1988.

Forskellige skolesituationer

2010-01-05T10:58:00.003+01:00

1. Hvem er de tre nisser på billedet?
2. Hvad foregår der på billedet fra gården?

Kaj Nissen svarer:
1. Ove, Rita, Kirsten.
Dorthe Hansen svarer:
1. Kirsten Lüthje, Rita Nielsen og Ove Haarup

Kaj:
2. Et "kunstværk" rejses. Ejet af Carlsbergfondet. Af gæster bedømt som elendigt elevarbejde.
Dorthe:
2. Kunsten stiger ;-)

International konference i 1999

2010-01-04T10:25:00.001+01:00

I 1999 afholdt skolen en stor international konference, hvor mange lande var repræsenteret. Konferencen havde to ben: det ene drejede sig om færdiggørelse af et bladprojekt, hvor der skulle fremstilles en avis og en hjemmeside. Dette projekt hed Challenges.

Og så var der det andet projekt, som - kan man sige - var ti år forud for sin tid. Hvem husker, hvad det var?

Svar: Temaet for hovedkonferencen var energi og miljø - måske ikke ligefrem klima, men tæt på.

Birger Axen

2010-01-03T11:56:00.000+01:00

I forlængelse af det foregående indlæg kan det nævnes, at Birger Axen er den næstlængst siddende rektor, fra 1992 til 2008 - altså 16 år.