Skolekomedie 2 i 1964: Soya, To tråde

Jeg ved absolut ikke, hvem der har instrueret denne forestilling - måske de samme som sidst? Der var vel ikke så mange alternativer?

Soyas To Traade (1943) handler om, hvordan en skinsyg (og sindssyg) ægtemand efter først at have myrdet sin kone 'Hodet staar hjemme paa Køkkenbordet' vil skyde hendes elsker, men går fejl af etagerne og dræber en uskyldig mand. Dets virkning ligger først og fremmest i kontrasten mellem den psykologiske uhygge - opgøret mellem de to ægtefæller - og den hyggelige-borgerlige komik: familieidyllen hjemme hos den 'gode' kontorchef, morderens offer, og bestyrelsesmødet i kreditkassen, en af Soyas bedste afsløringer af sammenspisthed og halv-korruption, det tilfældighedernes og de private interessers princip, hvorefter verden regeres.

Stykket blev igen opført på Hobro Teater.

Første skolekomedie i 1963: Eva aftjener sin barnepligt

Se her er jeg lidt ude på gyngende grund!! Jeg tror, at det var Else Fynbo og Ib Søndergård, der instruerede Kjeld Abells stykke fra 1936. Jeg ved, at skolefesten blev afholdt på Hobro Teater, da den nuværende skole ikke var bygget endnu. I mange år var traditionen, at det var 2g'erne, der spillede skolekomedie; 3g'erne skulle friholdes, da de skulle til eksamen.

Stykket handler om, at menneskehedens stammoder får chancen for at komme ud af det museum, hvor hun er anbragt, og oplever den barndom, hun er blevet snydt for. Men Kjeld Abells arvefjende, den borgerlige familie, ønsker at spærre hende inde i sin 'plyssesfæstning', at holde hende ude fra livet, påtvinge hende sit eget vanebestemte, livsfjendske livsmønster. Det vittigste i komedien er latterliggørelsen af den gammeldags børneopdragelse. Senere kommer familiens medlemmer på anklagebænken og dømmes til livsvarigt ophold på det museum, hvor de i forvejen har levet deres liv. - Adam og Eva derimod skal vende tilbage til tilværelsen udenfor og give alle tingene helt nye navne.

Ministre fra Hobro Gymnasium

Skolen har været velforsynet med ministre på det seneste! Jacob Axel Nielsen, en gammel elev, har været sundhedsminister i et stykke tid, men er nu forhenværende. Tina Nedergaard, også en gammel elev, er nu blevet undervisningsminister. Ak ja, lærerne vånder sig fra tid til anden over eleverne - men heldigvis kan flere af dem også klare sig i politik; og der er endnu flere, som markerer sig på andre måder, hvilket denne blogs læsere vil komme til at se på et senere tidspunkt.

Skolekomedier

Jeg vil i de næste måneder - afbrudt af andre indlæg! - forsøge at lave en kronologisk oversigt med kommentarer over skolekomedierne siden begyndelsen. Især de første har jeg en del problemer med at få helt styr på, men jeg håber, at mine tidligere kolleger, som har været på skolen på det tidspunkt: Henning Thomsen, Else Fynbo, Ib Søndergård, Ebbe Tørring, Mette Bendixen, Jørgen Mentz eller andre - hvis de skulle se denne blog - vil bidrage med detaljer og billeder. Også gerne på et senere tidspunkt.

Men før jeg kigger på skolens præstationer de følgende dage, vil jeg først finde nogle oplysninger om traditionen med skolekomedier, og derfor slår jeg op i Den store danske, hvor der står følgende:


skolekomedie, skoledrama, teaterforestilling med elever som optrædende. Skolekomedien sigtede oprindelig mod latinskoleungdommens tilegnelse af færdigheder i at føre sig og formulere sig. Teaterformen udgik af renæssancens humanistdrama, og indholdet blev især bibelske motiver. Skolekomedien fik en central placering ved Luthers og Melanchthons tilskyndelse til at bruge teatret i troskampen. I Danmark blomstrede den især i sidste del af 1500-t. Blandt forfatterne var rektor for katedralskolen i Ribe Peder Jensen Hegelund og præsten i Viborg Hieronimus Justesen Ranch. I de katolske områder stod jesuiterdramaet i 1600-t. som en avanceret udvikling af genren.


Også op gennem 1900-t. har det været almindeligt at lade skoleelever spille teater på deres skole, og afviklingen af årets skolekomedie er ofte en festlig tilbagevendende begivenhed med kammerater og forældre som publikum. Fra 1975 har drama været at finde blandt skolernes undervisningstilbud.

Skolens ledelse

Da jeg kom på skolen i 1968, bestod skolens ledelse af rektor, administrativ inspektor og en sekretær. Da jeg forlod skolen i 2008, var der en rektor, en vicerektor, 3 inspektorer og mindst 4 sekretærer - hvis jeg ellers kan tælle rigtigt.

Hvad viser det? Tjah, det er et svært spørgsmål. Dels er administrationen af en større skole mere omfattende, dels er der vel kommet mere bureaukrati i form af regler oppefra, og endelig er der sket et skift fra privatpraktiserende lærere til en mere central styrelse. Om dette er godt eller skidt, er der nok flere meninger om, men der er ikke nogen tvivl for mig, at situationen i 'gamle' dage var bedre, hvor alle lærere mere eller mindre var forpligtede til at deltage i mange opgaver, fordi man fik såkaldte 'præambeltimer' hvilket betød, at man fik et antal timer for det 'løse'. Men det er jo bestemt ikke noget, der ligger i tidsånden længere, hvor pædagogisk råd også er kraftigt svækket i forhold til det gamle lærerråd.

Nå, men hvad har det med billedet at gøre? Ikke meget, det viser Ole Carstensen til en juleafslutning, og han var på det tidspunkt en del af ledelsen som inspektor med ansvar for skemalægning.

25 års jubilæum - lærere

Ved et halvtreds års jubilæum kigger man jo tilbage på de forskellige milepæle. Ovenfor kan man se de fleste af lærerne fra 1986. Der er faktisk en del tilbage fra den gang. Jeg kan få øje på 21 stk, men det er jo ikke sikkert, at alle nyere elever kan. Prøv!

Giv tid - giv tid

Ikke alt går lige hurtigt på vores skole.

Disse to opslag sidder stadig på indersiden af døren til pædagogisk værksted. Som det kan ses, er de sat op i Birger Axens rektortid, men aldrig taget ned eller fornyet.

Der er forøvrigt heller aldrig nogen, der låser den dør. Det ville nemlig gøre brugen af pædagogisk værksted næsten umulig.

Måske bliver opslag og billeder simpelthen usynlige efter et stykke tid.

Kortur til Rotterdam i 1997

Skolens kor og musikere har været på adskillige rejser - også til vores forskellige internationale venskabsskoler. I 1997 var det på besøg på Libanon Lyceum i Rotterdam, som vi har arbejdet sammen med i mange forskellige sammenhænge.

Skolen har en festsal, men den er dels ikke så voldsom stor og dels er den ikke så velegnet til et stort kor, så det blev besluttet, at koncerten skulle afholdes i skolens stor indgangshal med den imponerende trappe. Det fungerede godt og akustikken sørgede for, at alt kunne høres meget tydeligt.

MOMO 1986

Jeg har tidligere lagt musikken fra forestillingen ind på hjemmesiden: http://www.mf-gym.dk/jubi50/. Vi har nu fået lov til at bringe fotograf Niels Reiters billeder også, hvoraf vi viser et par stykker ovenfor. Det nederste billede viser til højre bl.a. eleven Søren Urup, nu en del af skolens ledelse og til venstre eleven Jacob Axel Nielsen, nu sundhedsminister. Se flere billeder på hjemmesiden.

Gymnasium

gymnasium, (lat., af gymnasion), almendannende og dermed studieforberedende ungdomsuddannelse. Betegnelsen gymnasium dækkede fra 1620'erne toårige uddannelser, hvor de unge, der havde afsluttet latinskolen, kunne forberede sig til universitetet. I Odense eksisterede et sådant gymnasium i årene 1623-1802. Siden 1903 har betegnelsen været brugt om de tre skoleår forud for studentereksamen.

Fra middelalderen og helt frem til midten af 1800-t. var hovedformålet med undervisningen at forberede til det teologiske studium. De klassiske sprog var derfor dominerende. Latinskolen eller den lærde skole var indtil 1537 en katolsk kirkeskole, 1537-1809 en luthersk kirkeskole og frem til 1903 en humanistisk embedsskole, præget af nyhumanismens interesse for klassisk kultur. Industrialiseringen og den videnskabelige udvikling gjorde det påkrævet at tilgodese de naturvidenskabelige fag, og i forbindelse med en grundlæggende reform i 1850, som kultusminister J.N. Madvig havde stor indflydelse på, blev det overordnede mål med undervisning at udvikle elevernes almindelige dannelse, dvs. almendannelse. I 1871 blev den matematisk-naturvidenskabelige linje oprettet som en parallel til den (klassiske) sproglig-historiske.

Læs mere på Den Store Danske

'Skolens' forhistorie: latinskolen

Latinskolerne blev i de fleste købstæder oprettet efter reformationen og havde til opgave at uddanne kommende præster. I de byer, hvor der allerede eksisterede katedralskoler, blev disse omdannet til latinskoler, også kaldet sorte eller lærde skoler. Der var latinskoler i både Mariager og Hobro.

Latin havde en altdominerende plads i timeplanen. Latinskolernes pensum og undervisning blev flere gange justeret, inden skoleformen nedlagdes i 1903 og blev ændret til gymnasium, hvor moderne sprog, naturvidenskab m.v. fik en større plads.

Ved skolereformen i 1871 udgik hebræisk som fag, og den naturvidenskabelige gren med matematik, fysik og kemi kom ind. Eleverne i denne gren skulle ikke have oldgræsk, og derfor blev oldtidskundskab indført som en erstatning, som "matematikerne" fik. Den sproglig-historiske linje fortsatte fra 1871 til 1903, primært med latin og græsk og sekundært med tysk og fransk. Den nysproglige linje med engelsk kom først i 1903.

Læs også: Kristian Jensen, Latinskolens dannelse

Dimissionsfesten 2009

Dimissionsfesten 2009 var et kortere arrangement om eftermiddagen, med overrækkelsen af beviser i festsalen og et uformelt traktement i Grønnegården.

Dimissionsfest 2003

Skolens dimission har ændret karakter over årene, hvor der har været forskellige eksperimenter - endda et hvor flertallet af elever afholdt deres egen i Markedshallen :-). Billedet ovenfor er fra 2003, hvor der først var den højtidelige del i salen og derefter spisning i Grønnegården. Nuomstunder er det blevet til et arrangement om eftermiddagen.

Jubilæumsskrift

På mødet i jubilæumsudvalget den anden dag blev det besluttet, at der ikke skulle laves et egentligt jubilæumsskrift, men at der vil blive lavet en slags pjece, som alle deltagere i arrangementet vil få udleveret. Hjemmesiderne og bloggen vil altså blive de steder, hvor man kan skrive til med historier, beretninger om, hvor man er i sit liv nu, hvordan ungdomslivet på gymnasiet har præget ens tilværelse o. lign. Vi håber, at mange vil benytte sig af den lejlighed.

Computergrafikkonkurrencen 1996

I tidens løb har vi holdt mange elevkonkurrencer på skolen. I 1996 mente vi, at den "nye" computerteknologi nok kunne danne ramme om en konkurrence i computergrafik. Vi fik to bidrag og besluttede derfor, at de begge var vindere. Indsenderne var Robert Jensen 1x og Svend Møller og Morten Borg fra 1y. Her er en formindsket udgave af Svends og Mortens bidrag:

I øvrigt rådede skolen slet ikke over en farveprinter på det tidspunkt, så vi måtte have venlig hjælp fra Central tryk Hobro for at kunne fremvise resultaterne.

Computergrafikken var ophængt i B32 (edb2) sammen med alle de relevante tekniske oplysninger om maskiner og software fra 1996 til forleden dag. Lokalet skal nu ombygges til gruppearbejdsrum, hvor nutidens elever kan sidde med deres egne medbragte computere. Det var ikke nemt at forestille sig i 1996.

Segl

Ovenfor ses et meget vigtigt redskab i 60'erne og begyndelsen af 70'erne: skolens segl. Det blev brugt til at sætte på kuverterne til eksamensopgaverne, som rektor Sejer Johansen højtideligt indsamlede i salen, hvor eleverne sad. Han antændte lakken, som dryppede ned, og placerede seglet derpå. Dette kunne så brydes af de relevante personer. Senere blev dette så erstattet af en papiroblat. Det blev også brugt til eksamensbeviserne, og i denne forbindelse blev der brugt et kogeapparat, som stadigvæk står på rektors kontor. Foto af dette monstrum følger senere.

Lærersport

Sporten har også en høj position på skolen, men måske mest på elevsiden. Lærernes volleyballhold har dog vundet adskillige turneringer. På billedet ses deltagerne i lærernes hyggeturnering i tennis i 2009. Det ser ud til, at de i hvert fald har ramt nogle bolde, siden deltagerne er så glade!

Se flere billeder af lærerne på hjemmesidens personaleside.

Musik på skolen

Musikken har spillet en stor rolle på skolen i mange år. Der har været mange elev- og lærerbands, mange musikforestillinger, mange kor. Her er der et eksempel på en klassisk trio, som består af to lærere og en elev,

Det kommunale gymnasium

En af de få ting, der viser at vi engang var et kommunalt gymnasium, er dette knaphulsemblem.

Det fik jeg foræret af administrativ inspektor Ib Juhl Søndergaard (datidens vicerektor) kort efter, at jeg var startet som vikar på Hobro Gymnasium i 1978. Samtidig fik jeg at vide, at jeg ikke måtte gå med det, da skolen jo netop ikke længere var et kommunalt gymnasium, og vi derfor ikke længere måtte bruge kommunens våben i skolesammenhæng.

Rygning

Ja, så blev det igen Ove Hårup, der kommer til at illustrere et af mine indlæg. Det viser ham på et gymnasium i Trento, Italien, som vi besøgte i 1995. Toilettet var rygerummet for lærerne der på skolen dengang, og det føltes jo velkendt for os, der var vokset op i en periode, hvor det var en sport at ryge på skolens toiletter, men vi havde dog ikke forventet at se det samme for voksne personer.

Der er jo også sket en del med rygningen på vores skole, må man sige. Da jeg kom til skolen i 1968, var det helt almindeligt, at der blev røget til lærerrådsmøderne, og bortset fra timerne, så måtte eleverne ryge.

Der er som bekendt sket meget på det område i de sidste 20 år. Lærerne fik deres rygelokale, som i øvrigt var ret hyggeligt, og som derfor fik besøg af mange ikke rygere. Det blev så også afskaffet, hvorefter rygende lærere også måtte stå udenfor sammen med eleverne. Efter diverse bygningsjusteringer ser det ud til, at man har fundet en måde at tackle problemet på til alles tilfredshed.

PS. Jeg bør tilføje, at Ove absolut ikke var ryger på billedet; han var kun 'model', da jeg ikke nåede at fange en af de rygende italienske lærere, de havde for travlt med at komme til time..

Skolefest og lanciers 2006

Skolefesterne har forandret sig en del over årene. I de første rigtig mange år blev skolekomedien spillet sammen med skolefesten. Den sidste aften havde afgangsklasserne førsteret til skolekomediebilletter. Til gengæld var der ikke afsat så meget tid til lanciers, så vidt jeg husker.

På et tidspunkt - omkring 1990? - syntes arrangørerne, at det blev for presset med dette system, så skolekomedien blev udskilt, og den blev nu spillet før jul. Skolefesten blev fastholdt i februar/marts, og lanciers blev det store tilløbsstykke.

Personligt har jeg aldrig kunne forstå det store postyr omkring denne dans, men der er jo ikke nogen tvivl om, at den er et højdepunkt for mange elever - især piger? - som får en mulighed for at kunne bruge en mindre formue på at klæde sig på og få håret sat.

Sne 2

Et par år senere var den gal igen, og sneen var væltet ned om natten. Jeg var nu flyttet til Hobro, så problemet for mig personlig var ikke så stort længere. Jeg ringede igen til skolen og fik det velkendte svar, at skolen bestemt ville fungere, så jeg kunne roligt komme.

Jeg undlod at tage bilen og gik i stedet, men jeg tænkte, at der vist ikke kunne komme mange busser frem. Ganske rigtigt, der var nogle få lokale elever til stede, da jeg nåede frem til skolen, og de blev selvfølgelig straks sendt hjem. Heldigvis var der kommet et par lokale lærere, og dagen udviklede sig til at blive rigtig hyggelig med diverse aktiviteter og fælles middag.

Men der er ikke nogen tvivl om, at det var meget svært for ledelsen dengang at beslutte sig for at lukke skolen. Heldigvis ser det ud til at være blevet mere effektivt i nyere tid.

Lukning på grund af sne

I anledning af meddelelsen på skolens hjemmeside i dag om skolelukning på grund af vejr- og trafiksituationen, så kommer jeg til at tænke på lignende situationer i årenes løb.

Det har altid været et problem for skolen at skulle finde ud af, hvornår der skulle aflyses, men i nutiden er det dog væsentlig nemmere at få meddelelsen ud via hjemmesiden, når beslutningen er truffet tidligt om morgenen.

Den værste situation, som jeg husker er fra omkring 1969, hvor jeg fortsat boede i Århus. Jeg skulle vist møde kl. ca. 10 og ville køre fra Århus kl. 8. Vejret var meget dårligt, så jeg ringede til skolen for at høre, om den havde tænkt sig at lukke. Det havde den ikke, da der var kommet en enkelt bus frem; så jeg kæmpede mig til Randers (det var før motorvejen!), ringede igen fra en telefonboks til skolen, men nej! Det lykkedes mig på forunderlig vis at komme igennem til skolen, som selvfølgelig lige var blevet lukket :-). Ind i bilen igen, og jeg slap lige nøjagtig tilbage til Århus, før vejen lukkede helt.

Så vidt jeg husker, var det ikke sprogets pæneste gloser, jeg brugte om Hobro Gymnasiums administration den dag.

Flere fotos på hjemmesiden

Der er nu lagt flere billeder fra skoleforestillinger ind på hjemmesiden. Ovenfor kan ses billede fra premièren på Moulin Rouge i 2007.

Biologiekskursion til Limfjorden 1987

Flere af Michael Wulffs billeder er blevet lagt ind på hjemmesiden. Denne gang fra en både arbejdsom og afslappet tur til Limfjorden i 1987.