mandag den 28. juni 2010

Skolekomedie Genboerne i 1976


I 1976 opførtes Hostrups klassiske komedie Genboerne som skolekomedie, og billeder fra den er lige dukket op. Man kan se flere på jubilæets hjemmeside: http://www.mf-gym.dk/jubi50/elever.html. Vi mangler billeder til flere forestillinger, så hvis man ligger inde med billeder fra skoleforestillinger, så indsend venligst en elektronisk kopi til offentliggørelse.

lørdag den 19. juni 2010

Julefrokost for lærere - før og nu


I mange år afholdt personalet den årlige julefrokost på Fyrkat møllegård. Det var ofte både festligt, underholdende - og langvarigt! I 1991 havde et hold 'vejarbejdere' (i skikkelse af Bjarne Albrechtsen, Henrik Damsgård, Aksel Busck og Jens Peter Hansen) indfundet sig for at synge og spille 'Asfaltsjakket'.

Nye kolleger blev som regel bedt om at komme med en ny teori om Fyrkatborgens brug, og der har været mange formentlig gennemresearchede teorier om f.eks. Fyrkat som en form for boldspilsbane eller om Fyrkat som et pejlemærke fra rummet. Ingen af teorierne har dog haft held til at nå frem til mere videnskabelige tidsskrifter.

Nuomstunder afholdes julefrokosten normalt på skolen.