Skolekomedier

Jeg vil i de næste måneder - afbrudt af andre indlæg! - forsøge at lave en kronologisk oversigt med kommentarer over skolekomedierne siden begyndelsen. Især de første har jeg en del problemer med at få helt styr på, men jeg håber, at mine tidligere kolleger, som har været på skolen på det tidspunkt: Henning Thomsen, Else Fynbo, Ib Søndergård, Ebbe Tørring, Mette Bendixen, Jørgen Mentz eller andre - hvis de skulle se denne blog - vil bidrage med detaljer og billeder. Også gerne på et senere tidspunkt.

Men før jeg kigger på skolens præstationer de følgende dage, vil jeg først finde nogle oplysninger om traditionen med skolekomedier, og derfor slår jeg op i Den store danske, hvor der står følgende:


skolekomedie, skoledrama, teaterforestilling med elever som optrædende. Skolekomedien sigtede oprindelig mod latinskoleungdommens tilegnelse af færdigheder i at føre sig og formulere sig. Teaterformen udgik af renæssancens humanistdrama, og indholdet blev især bibelske motiver. Skolekomedien fik en central placering ved Luthers og Melanchthons tilskyndelse til at bruge teatret i troskampen. I Danmark blomstrede den især i sidste del af 1500-t. Blandt forfatterne var rektor for katedralskolen i Ribe Peder Jensen Hegelund og præsten i Viborg Hieronimus Justesen Ranch. I de katolske områder stod jesuiterdramaet i 1600-t. som en avanceret udvikling af genren.


Også op gennem 1900-t. har det været almindeligt at lade skoleelever spille teater på deres skole, og afviklingen af årets skolekomedie er ofte en festlig tilbagevendende begivenhed med kammerater og forældre som publikum. Fra 1975 har drama været at finde blandt skolernes undervisningstilbud.

Skolens ledelse

Da jeg kom på skolen i 1968, bestod skolens ledelse af rektor, administrativ inspektor og en sekretær. Da jeg forlod skolen i 2008, var der en rektor, en vicerektor, 3 inspektorer og mindst 4 sekretærer - hvis jeg ellers kan tælle rigtigt.

Hvad viser det? Tjah, det er et svært spørgsmål. Dels er administrationen af en større skole mere omfattende, dels er der vel kommet mere bureaukrati i form af regler oppefra, og endelig er der sket et skift fra privatpraktiserende lærere til en mere central styrelse. Om dette er godt eller skidt, er der nok flere meninger om, men der er ikke nogen tvivl for mig, at situationen i 'gamle' dage var bedre, hvor alle lærere mere eller mindre var forpligtede til at deltage i mange opgaver, fordi man fik såkaldte 'præambeltimer' hvilket betød, at man fik et antal timer for det 'løse'. Men det er jo bestemt ikke noget, der ligger i tidsånden længere, hvor pædagogisk råd også er kraftigt svækket i forhold til det gamle lærerråd.

Nå, men hvad har det med billedet at gøre? Ikke meget, det viser Ole Carstensen til en juleafslutning, og han var på det tidspunkt en del af ledelsen som inspektor med ansvar for skemalægning.

25 års jubilæum - lærere

Ved et halvtreds års jubilæum kigger man jo tilbage på de forskellige milepæle. Ovenfor kan man se de fleste af lærerne fra 1986. Der er faktisk en del tilbage fra den gang. Jeg kan få øje på 21 stk, men det er jo ikke sikkert, at alle nyere elever kan. Prøv!

Giv tid - giv tid

Ikke alt går lige hurtigt på vores skole.

Disse to opslag sidder stadig på indersiden af døren til pædagogisk værksted. Som det kan ses, er de sat op i Birger Axens rektortid, men aldrig taget ned eller fornyet.

Der er forøvrigt heller aldrig nogen, der låser den dør. Det ville nemlig gøre brugen af pædagogisk værksted næsten umulig.

Måske bliver opslag og billeder simpelthen usynlige efter et stykke tid.

Kortur til Rotterdam i 1997

Skolens kor og musikere har været på adskillige rejser - også til vores forskellige internationale venskabsskoler. I 1997 var det på besøg på Libanon Lyceum i Rotterdam, som vi har arbejdet sammen med i mange forskellige sammenhænge.

Skolen har en festsal, men den er dels ikke så voldsom stor og dels er den ikke så velegnet til et stort kor, så det blev besluttet, at koncerten skulle afholdes i skolens stor indgangshal med den imponerende trappe. Det fungerede godt og akustikken sørgede for, at alt kunne høres meget tydeligt.

MOMO 1986

Jeg har tidligere lagt musikken fra forestillingen ind på hjemmesiden: http://www.mf-gym.dk/jubi50/. Vi har nu fået lov til at bringe fotograf Niels Reiters billeder også, hvoraf vi viser et par stykker ovenfor. Det nederste billede viser til højre bl.a. eleven Søren Urup, nu en del af skolens ledelse og til venstre eleven Jacob Axel Nielsen, nu sundhedsminister. Se flere billeder på hjemmesiden.

Gymnasium

gymnasium, (lat., af gymnasion), almendannende og dermed studieforberedende ungdomsuddannelse. Betegnelsen gymnasium dækkede fra 1620'erne toårige uddannelser, hvor de unge, der havde afsluttet latinskolen, kunne forberede sig til universitetet. I Odense eksisterede et sådant gymnasium i årene 1623-1802. Siden 1903 har betegnelsen været brugt om de tre skoleår forud for studentereksamen.

Fra middelalderen og helt frem til midten af 1800-t. var hovedformålet med undervisningen at forberede til det teologiske studium. De klassiske sprog var derfor dominerende. Latinskolen eller den lærde skole var indtil 1537 en katolsk kirkeskole, 1537-1809 en luthersk kirkeskole og frem til 1903 en humanistisk embedsskole, præget af nyhumanismens interesse for klassisk kultur. Industrialiseringen og den videnskabelige udvikling gjorde det påkrævet at tilgodese de naturvidenskabelige fag, og i forbindelse med en grundlæggende reform i 1850, som kultusminister J.N. Madvig havde stor indflydelse på, blev det overordnede mål med undervisning at udvikle elevernes almindelige dannelse, dvs. almendannelse. I 1871 blev den matematisk-naturvidenskabelige linje oprettet som en parallel til den (klassiske) sproglig-historiske.

Læs mere på Den Store Danske

'Skolens' forhistorie: latinskolen

Latinskolerne blev i de fleste købstæder oprettet efter reformationen og havde til opgave at uddanne kommende præster. I de byer, hvor der allerede eksisterede katedralskoler, blev disse omdannet til latinskoler, også kaldet sorte eller lærde skoler. Der var latinskoler i både Mariager og Hobro.

Latin havde en altdominerende plads i timeplanen. Latinskolernes pensum og undervisning blev flere gange justeret, inden skoleformen nedlagdes i 1903 og blev ændret til gymnasium, hvor moderne sprog, naturvidenskab m.v. fik en større plads.

Ved skolereformen i 1871 udgik hebræisk som fag, og den naturvidenskabelige gren med matematik, fysik og kemi kom ind. Eleverne i denne gren skulle ikke have oldgræsk, og derfor blev oldtidskundskab indført som en erstatning, som "matematikerne" fik. Den sproglig-historiske linje fortsatte fra 1871 til 1903, primært med latin og græsk og sekundært med tysk og fransk. Den nysproglige linje med engelsk kom først i 1903.

Læs også: Kristian Jensen, Latinskolens dannelse

Dimissionsfesten 2009

Dimissionsfesten 2009 var et kortere arrangement om eftermiddagen, med overrækkelsen af beviser i festsalen og et uformelt traktement i Grønnegården.

Dimissionsfest 2003

Skolens dimission har ændret karakter over årene, hvor der har været forskellige eksperimenter - endda et hvor flertallet af elever afholdt deres egen i Markedshallen :-). Billedet ovenfor er fra 2003, hvor der først var den højtidelige del i salen og derefter spisning i Grønnegården. Nuomstunder er det blevet til et arrangement om eftermiddagen.

Jubilæumsskrift

På mødet i jubilæumsudvalget den anden dag blev det besluttet, at der ikke skulle laves et egentligt jubilæumsskrift, men at der vil blive lavet en slags pjece, som alle deltagere i arrangementet vil få udleveret. Hjemmesiderne og bloggen vil altså blive de steder, hvor man kan skrive til med historier, beretninger om, hvor man er i sit liv nu, hvordan ungdomslivet på gymnasiet har præget ens tilværelse o. lign. Vi håber, at mange vil benytte sig af den lejlighed.

Computergrafikkonkurrencen 1996

I tidens løb har vi holdt mange elevkonkurrencer på skolen. I 1996 mente vi, at den "nye" computerteknologi nok kunne danne ramme om en konkurrence i computergrafik. Vi fik to bidrag og besluttede derfor, at de begge var vindere. Indsenderne var Robert Jensen 1x og Svend Møller og Morten Borg fra 1y. Her er en formindsket udgave af Svends og Mortens bidrag:

I øvrigt rådede skolen slet ikke over en farveprinter på det tidspunkt, så vi måtte have venlig hjælp fra Central tryk Hobro for at kunne fremvise resultaterne.

Computergrafikken var ophængt i B32 (edb2) sammen med alle de relevante tekniske oplysninger om maskiner og software fra 1996 til forleden dag. Lokalet skal nu ombygges til gruppearbejdsrum, hvor nutidens elever kan sidde med deres egne medbragte computere. Det var ikke nemt at forestille sig i 1996.

Segl

Ovenfor ses et meget vigtigt redskab i 60'erne og begyndelsen af 70'erne: skolens segl. Det blev brugt til at sætte på kuverterne til eksamensopgaverne, som rektor Sejer Johansen højtideligt indsamlede i salen, hvor eleverne sad. Han antændte lakken, som dryppede ned, og placerede seglet derpå. Dette kunne så brydes af de relevante personer. Senere blev dette så erstattet af en papiroblat. Det blev også brugt til eksamensbeviserne, og i denne forbindelse blev der brugt et kogeapparat, som stadigvæk står på rektors kontor. Foto af dette monstrum følger senere.

Lærersport

Sporten har også en høj position på skolen, men måske mest på elevsiden. Lærernes volleyballhold har dog vundet adskillige turneringer. På billedet ses deltagerne i lærernes hyggeturnering i tennis i 2009. Det ser ud til, at de i hvert fald har ramt nogle bolde, siden deltagerne er så glade!

Se flere billeder af lærerne på hjemmesidens personaleside.

Musik på skolen

Musikken har spillet en stor rolle på skolen i mange år. Der har været mange elev- og lærerbands, mange musikforestillinger, mange kor. Her er der et eksempel på en klassisk trio, som består af to lærere og en elev,