mandag den 18. januar 2010

Skolefest 1963



Billedet ovenfor er fra en skolefest på Hobro Teater i 1963 og forestiller nogle 1g'ere. Jeg blev selv student fra Aalborghus Statsgymnasium i 1962 og genkender bænkevarmerne fra min egen skole. Skolefester dengang var noget mere formelle end nu, og afstanden mellem kønnene var væsentlig større dengang - før p-pillen var slået igennem til almindelig brug.

Det her er perioden før 1968 - før den seksuelle frigørelse og oprøret mod autoriteterne, som for nogle af os kom til at betyde en helt anden tilværelse med en mere kritisk personlig holdning. Set i bakspejlet kan vi vist alle se, at der skete urimelige ting også i skyggen af ungdomsoprøret, men at det var nødvendigt er lige så klart i hvert fald for mig - ikke mindst når jeg ser et billede som dette, hvor pigerne sad afventende og håbede på, at en dreng ville komme og byde op. De stereotype kønsroller er det da vist gjort op med, godt og grundigt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar