fredag den 26. februar 2010

Første skolekomedie i 1963: Eva aftjener sin barnepligt


Se her er jeg lidt ude på gyngende grund!! Jeg tror, at det var Else Fynbo og Ib Søndergård, der instruerede Kjeld Abells stykke fra 1936. Jeg ved, at skolefesten blev afholdt på Hobro Teater, da den nuværende skole ikke var bygget endnu. I mange år var traditionen, at det var 2g'erne, der spillede skolekomedie; 3g'erne skulle friholdes, da de skulle til eksamen.


Stykket handler om, at menneskehedens stammoder får chancen for at komme ud af det museum, hvor hun er anbragt, og oplever den barndom, hun er blevet snydt for. Men Kjeld Abells arvefjende, den borgerlige familie, ønsker at spærre hende inde i sin 'plyssesfæstning', at holde hende ude fra livet, påtvinge hende sit eget vanebestemte, livsfjendske livsmønster. Det vittigste i komedien er latterliggørelsen af den gammeldags børneopdragelse. Senere kommer familiens medlemmer på anklagebænken og dømmes til livsvarigt ophold på det museum, hvor de i forvejen har levet deres liv. - Adam og Eva derimod skal vende tilbage til tilværelsen udenfor og give alle tingene helt nye navne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar