fredag den 5. februar 2010

Skolefest og lanciers 2006


Skolefesterne har forandret sig en del over årene. I de første rigtig mange år blev skolekomedien spillet sammen med skolefesten. Den sidste aften havde afgangsklasserne førsteret til skolekomediebilletter. Til gengæld var der ikke afsat så meget tid til lanciers, så vidt jeg husker.

På et tidspunkt - omkring 1990? - syntes arrangørerne, at det blev for presset med dette system, så skolekomedien blev udskilt, og den blev nu spillet før jul. Skolefesten blev fastholdt i februar/marts, og lanciers blev det store tilløbsstykke.

Personligt har jeg aldrig kunne forstå det store postyr omkring denne dans, men der er jo ikke nogen tvivl om, at den er et højdepunkt for mange elever - især piger? - som får en mulighed for at kunne bruge en mindre formue på at klæde sig på og få håret sat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar