Kend din skole - AV-midler

Da Sejer Johansen viste mig rundt på skolen i 1968 i forbindelse med min ansættelse som vikar, viste han mig meget stolt et depot med nogle Tandberg spolebåndoptagere - tospors og firespors. Dette var skolens audio-visuelle hjælpemidler, og jeg husker også, at jeg kastede mig ud i at afprøve disse vidundere, som kunne optage i stereo både fra radio/TV og fra en mikrofon. Jeg har stadig selv en Tandberg båndoptager og en stor stak bånd, som jeg godt nok bruger yderst sjældent. Det sker dog, at jeg kommer i tanke om et eller andet fantastisk, der gemmer sig på et af de gamle bånd - og det tager så en rum tid at få det fundet frem, da der kunne være oceaner af materiale på dem. Nå, men noget tungt og besværligt var det dog, og jeg blev glad, da de mere handy kassettebåndoptagere og senere CD'er dukkede op.

Men én ting var lydoptagelser, noget andet var filmoptagelser. Dette var stort set umuligt til engang i 1970'erne, hvor kæmpestore maskiner dukkede op med bånd, hvor der kunne være en time på. Senere kom de mindre og mere fleksible Philips VCR maskiner, hvor man nu skulle bruge en hulens masse tid på at overspille fra det gamle system til det nyere; så kom slagsmålet om Betamax og VHS, hvor skolen så rigtigt og fik investeret i VHS systemet, som jo vandt kampen. Igen skulle vi til at kopiere, og igen gik der masser af kvalitet tabt, da båndene blev slidt, og de analoge signaler blev forringet ved kopiering.

Vi havde været med til det hele, og vi havde spildt masser af tid på det ene og det andet praktisk, men det var jo rart at kunne inddrage både lyd og film i sin undervisning - også selv om der hele tiden nedenunder lå truslen om, at vi - en sjælden gang! - nok kom til at bryde copyright.

Der skete jo så en revolution for mit eget vedkommende omkring 1992, hvor jeg fik min første Mac computer. Den var et lille vidunder i forhold til de gamle DOS-computere, som skolen anskaffede sig, da den ret ubesværet kunne håndtere både lyd og film - ganske vist i starten frimærkesmå film, da der ikke var CD/DVD drev, og hukommelsen var meget lille. Men efterhånden udviklede dette sig voldsomt, så at skolen nu inddrager computeren med alle dens velsignelser til alt muligt, og selvfølgelig er der installeret projektorer i alle lokaler, og lærerne er udstyret med bærbare computere, så medier kan inddrages, når det ønskes, i undervisningen, både af lærere og elever.

Personligt har jeg set denne udvikling som en kæmpestor fordel, også selv om der har været praktiske problemer undervejs, og man kan jo bare håbe på, at der udvikles endnu bedre programmer, og at lærerne bliver endnu bedre til at inddrage de fantastiske muligheder, der ligger lige foran dem.

At regeringen så er med til at bremse denne udvikling ved at indføre multimedieskat er jo meget beklageligt.

Dagens spørgsmål: Hvem husker navnet/typen på den kæmpestore maskine, som skolen brugte, før VCR kom på banen?