Kend din skole - eleverne

Da jeg kom til Hobro Gymnasium som ung vikar i 1968, rejste eleverne sig op for mig, når jeg kom ind i klassen, de sagde De og tiltalte mig med mit efternavn. Det var ikke anderledes end situationen i 1962, hvor jeg var blevet student - men det var noget anderledes end på Århus Universitet, hvor der nok var professorvælde, men vi havde dog sagt du og brugt fornavn til amanuenserne, som vi havde flest af.

Jeg startede så min karriere på skolen med at afskaffe alle disse formaliteter, hvilket gav anledning til en vis uro på et par lærerrådsmøder, som de hed den gang, men til gengæld var de fleste elever tilfredse, og det betød, at nogle af dem anså mig for at være en rød og revolutionær lærer (hvilket langtfra var tilfældet! men der skulle ikke så meget til i de dage).

Jeg har gennemgående været glad for de ændringer, der er sket i forholdet mellem lærere og elever i min periode som lærer. Jeg kan dog godt nogle gange synes, det kan være anstrengende, at nogle elever afbryder og ikke hører efter og ikke altid har tilstrækkelig 'respekt', men når jeg så har undervist i bl.a. England og Holland, hvor der har været en højere grad af autoritær disciplin og straffeforanstaltninger, ja så har jeg længtes tilbage til de frie danske forhold - og udenlandske lærere, der har besøgt vores skole, er normalt også først kritiske og overraskede over, at det kan fungere - men når de så ser, at det faktisk gør det, ja så ændrer de opfattelse og ønsker, at de selv i deres egne systemer kunne have det på samme måde og ikke på den formelle og distancerede måde, de oplever i deres eget skolesystem.

Dagens opgave: Hvordan synes du, at forholdet skal være mellem elever og lærere?