Kend din skole - ombygning 1

På ovenstående billede ser man 'grønnegården', før ombygningen i 1984

Grønnegården efter ombygningen i 1984

Som navnet siger, så var Hobro Gymnasium fra starten et kommunalt gymnasium, hvilket f.eks. betød, at man også havde realklasser. Realklasser var den boglige del af folkeskolen, som kunne føre til gymnasiet. HG havde ca. 5 realklasser: nemlig 2 første klasser, 2 anden klasser og 1-2 tredje klasser. Dette betød, at der var et samarbejde med byens kommuneskoler med hensyn til lærerkræfter og lokaler, ligesom gymnasiets lærere kunne deltage i kommunens fælleslærerrådsmøder.

Det var i grunden ikke nogen dårlig tankegang, da både folkeskole- og gymnasielærere på denne måde var bedre orienteret om, hvad der foregik på det andet skoletrin. Af mange grunde blev situationen dog uholdbar omkring 1970, og realklasserne blev flyttet tilbage til de egentlige folkeskoler, og i stedet kom HF til, hvilket var meget passende, da der jo indtraf en nedgang i antallet af elever p.g.a. realklassernes forsvinden.

Hobro Gymnasium blev følgelig til: ...og HF. Både denne ændring og den kraftigt øgede gymnasiefrekvens betød, at der kom mere pres på bedre faciliteter til gymnasiet, så i begyndelsen af 1980'erne blev det besluttet, at skolen skulle ombygges, især for at imødekomme kravet om bedre naturfagslokaler, elektronisk databehandling (edb) var også ved at vinde indpas og krævede egne lokaler. I 1984 stod nybygningen færdig.

Heldigvis var der i amtsrådet (skolen var blevet overtaget af amtet) også vilje til at tilgodese andre end de naturfaglige ønsker, så det blev besluttet, at den ene af de to grønnegårde skulle overdækkes for at skabe et stort fællesareal midt i skolen. Det er vist den bedste beslutning, der er truffet overhovedet på skolen, for prøv at forestille jer gymnasiet uden dette indbydende rum med alle de aktiviteter, der er foregået der - og fortsat foregår der. Nok er festsalen der, men det åbne rum udenfor skaber væsentlig mere dynamik og liv.

Naturfagslokalerne blev flyttet fra skolens nordfløj til underetagen i nybygningen med store lyse lokaler, som i høj grad blev udformet efter lærernes ønsker. Jeg selv deltog i amtets byggeudvalg som lærerrådsformand sammen med rektor Jørgen Freil, og jeg må sige, at der var stor lydhørhed fra arkitekternes side - undtagen hvor det kom til spørgsmålet om tæpper på gulvene. Amtet og arkitekterne insisterede på, at der SKULLE lægges tæpper på gulvene i ombyggede og nye lokaler, undtagen i underetagen med naturfagslokalerne i nybygningen. Lærerne protesterede indædt men forgæves, så i mange år måtte vi se på og lugte til støvede og efterhånden slidte gulvtæpper. Heldigvis er tæpperne nu igen ved at blive afløst af andre gulvbelægninger. (fortsættes...)

Dagens spørgsmål: Legenden siger, at en af skolens lærere i starten af 80'erne er den egentlige idémand bag overdækningen af grønnegården. Han underviste i biologi, men er nu pensioneret. Hvad hedder han?