Nordjyllands Amtsråd havde en heldig hånd, da medlemmerne skulle udpege den person, der skulle afløse Sejer Johansen. Formanden for undervisnings- og kulturudvalget Else Orbesen kendte Jørgen Freil og havde den faste overbevisning, at han ville være den rette mand til Hobro Gymnasium og HF-kursus, som det nu hed.
Og man kunne kun give hende ret. Skolen havde en række lærere og elever, som trængte til en ny begyndelse, og den kom med den nye rektor. Han var glødende personligt interesseret i idræt (især basketball), men han var i det hele taget et meget musisk menneske, hvilket kom til udtryk ved, at han fandt sin obo frem, som han ikke havde spillet på i mange år, da han opdagede, at mange lærere på skolen spillede musik.
Hans periode var blomstrende på mange måder: der kom gang i musiklivet og de musikalske skolekomedier, det store New York billede i salen blev erhvervet, internationaliseringen tog fart. Skolen blev udvidet med nybygningen og med overdækningen af grønnegården, som gav helt nye faciliteter til elever og lærere. Kunstgården fra 1989 var noget af det sidste, der kom til, og den var farvestrålende og sjov i starten, men efter Freils død blev den ikke vedligeholdt og endte med at blive et vildnis, og den blev igen erstattet af en stenørken.
Et stærkt musisk symbol - som stadig eksisterer - skal dog tilføjes til sidst: Jørgen Freil var i den sidste tid af sit liv sammen med en sekretær og et par lærere stærkt involveret i at skaffe penge til en udskiftning af det aldrende Hornung & Møller flygel. Det lykkedes faktisk at få anskaffet det nuværende gode Kawai flygel; og sidste gang Jørgen Freil, meget svækket, kom på skolen var netop for at høre det nye flygel.
Dagens spørgsmål: Hvor mange år var Jørgen Freil rektor?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar